23948sdkhjf

Iværksættere får nu bedre lånemuligheder

Finansieringsmulighederne for iværksættere forbedres allerede fra årsskiftet med en fremrykkelse af initiativerne fra Vækstplan DK.
De politiske partier bag Vækstplan DK har besluttet at fremrykke et af initiativerne fra planen, så det allerede med virkning fra årsskiftet bliver lettere for iværksættere at opnå adgang til finansiering.

- Vi har fremskyndet ordningen, så iværksætterne allerede nu får bedre adgang til finansiering. Den gruppe af iværksættere, som har fået gang i forretningen, og som har mulighed for at accelerere deres aktiviteter yderligere, er meget vigtig for væksten og jobskabelsen i Danmark. Så jeg er meget tilfreds med, at lånene nu bliver lanceret tidligere end planlagt, siger Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen.

Konkret retter det såkaldte ”Vækstlån til iværksættere” sig mod iværksættere, som har et finansieringsbehov over 2 mio. kr.

Udlånene administreres af Vækstfonden, som har mulighed for at støtte med 350 mio. kr. årligt til og med 2017. Forudsætningen er, at iværksætteren opnår mindst 25 procent privat medfinansiering.

- Vi regner med, at omkring 50 iværksættere årligt får gavn af de nye Vækstlån. Men det kan godt blive til flere, alt afhængigt af hvor flittige bankerne og virksomhederne er til at udnytte de nye muligheder, siger direktør i Vækstfonden, Christian Motzfeldt.

Vil vækstlånene gør det lettere at være iværksætter, eller skal politikerne stimulere iværksætteriet på anden vis?

Skriv til redaktionen eller giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125