Lette fødevareindkøb vinder frem
Nicheaktører på dagligvaremarkedet som convenience-kæden 7-Eleven og netbaserede Osuma og Nemlig.com har oplevet fremgang.
Osuma og Nemlig.com oplever kraftig vækst, hvilket skyldes nethandlens bekvemmelighed. I en rundspørge til Berlingskes Mediapanel fremgår det, at 15 pct. handler i større eller mindre grad i netsupermarkeder.
49 pct. forventer at benytte sig af dem inden for tre år. Iføge Bruno Christensen, der er ekspert i detailhandel og direktør i Detailhandels Promotion, har netsupermarkederne ikke grund til at være helt så optimistiske.