23948sdkhjf

Post Danmark tester samme-dag levering af onlinekøb

Forbrugerne i de store byer kan måske se frem til at få leveret onlinekøb samme dag. Post Danmark tester lige nu ordningen i dele af København.
Post Danmark har kastet sig ud i et forsøg med at levere varer fra netbutikker til kunden samme dag som det er købt. Det oplyser epn.dk.

I første omgang tester Post Danmark ordningen i samarbejde med de to online-butikker postme.com og computersalg.dk. Det oplyser Chefen for Post Danmarks Logistik Carsten Dalbo. Testen løber indtil videre frem til udgangen af februar.

Ordningen gælder for kunder i Københavnsområdet, der bor inden for en betalingsring mellem Kongens Lyngby, Ballerup, Taastrup og Greve.

Post Danmark lover, at varer, der er bestilt sidst på eftermiddagen, bliver leveret på kundens bopæl samme dag inden klokken 22.

Ifølge Carsten Dalbo overvejer Post Danmark at lade flere netbutikker være med i testen men understreger dog, at Post Danmark endnu ikke har besluttet at gøre ordningen permanent.

- Testen betyder, at vi får noget mere erfaring med, om vi kan gøre det billigere og skarpere, eller om det skal det være lidt dyrere, lyder det fra Carsten Dalbo.

- Branchen er under kraftigt konkurrencepres på prisen. Der er mange, der gerne vil have en bid af den kage. Det er der ingen tvivl om, siger Carsten Dalbo.

- Det her et eksempel på, at vi tester nye områder for at være på forkant og levere de mest fleksible e-handelsløsninger til markedet. Vi har udvalgt nogle kunder for at teste, om der er en efterspørgsel og en betalingsvillighed for at få en forbedret service på det her område. Og så handler det også om, at vi får testet vores egne processer, hvis det her skal bredes ud i en større skala. Men vi er i et rent testmode nu og har ingen beslutninger, om det er noget, vi vil gå mere massivt ind i. Det er det, testen skal vise, afslutter han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078