23948sdkhjf

Kinesere satser på danske møbelklassikere

Kæmpe showroom er åbnet i Shanghai.
3000 kvadratmeter spækket med danske møbelklassikere. Det kan kineserne nu boltre sig i, hvis de besøger Sego Design Studio i Shanghai. Det skriver branchebladet Møbel+Interiør.

- Et bredt udsnit af kinesere i de større byer kender begrebet skandinavisk design, som de mest forbinder med Ikea, siger projektkoordinator Ally Fang fra Sego Design Studio til Møbel+Interior.

- Nu tror vi, at tiden er moden til at bearbejde markedet for danske design- og kvalitetsmøbler, fortsætter hun.

700 klassikere
Det nye showroom, der åbnede i denne måned, præsenterer de fulde nuværende kollektioner fra Carl Hansen og Søn, Onecollection, PP Møbler, Verpan, Brdr. Petersens Polstermøbelfabrik og Lange Production.

Derudover har Sego Design Studio investeret i cirka 700 brugte møbler af de største klassikere. Møblerne er blevet indkøbt i Danmark, skriver Møbel+Interiør.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094