23948sdkhjf

Arla holder hånden over de små

Mejerigiganten kritiseres af sine ejere for at holde hånden over sine mindre økologiske konkurrenter.
Arlas ejere er utilfredse med, at Arla holder hånden over sine små konkurrenter. Beskyldningen går på, at Arla efter sigende skulle levere en kunstig lav mælkeafregning til sine økologiske andelshavere i Danmark for at beskytte sine konkurrenter. Det skriver morgenavisen Jyllands-Posten i dag.

- Det er et alvorligt problem for os, der er andelshavere i Arla. Vi er også under pres og har brug for hver en krone i mælkepenge. Arla bør fokusere på at betale den højest mulige mælkepris til sine andelshavere uden at skele til alle mulige andre hensyn, mener Jette Jacobsen til avisen.

Jette Jacobsen er selv økologisk mælkeproducent, medlem af Arlas repræsentantskab og medlem af Arlas Økologiudvalg.

Holder hånden over de små
Efter længere tid med overproduktion af økologisk mælk er Arla igen i en situation, hvor der udsolgt og eksporten er i vækst. Alligevel har Arlas pristillæg for økomælk i Danmark været uændret siden februar 2012. Forklaringen er, ifølge Jette Jacobsen, at Arla holder hånden over de små økologiske mejerier i Danmark.

- Man undlader at hæve afregningen, fordi det ville få andelshaverne i de små mejerier til at flytte til Arla. Hvis andelshaverne begynder at forlade de små mejerier, vil de hurtigt være truet af lukning. Hos Arla frygter man at blive kritiseret for at vælte de små selskaber, forklarer Jette Jacobsen.

Påstanden om den kunstigt lave økologiske mælkeafregning afvises på det kraftigste af viceadministrerende direktør i Arla Foods, Povl Krogsgaard. Han medgiver dog, at Arla tager visse hensyn.

- Det siger sig selv, at storebroderen i en branche altid vil have et særligt ansvar, siger Povl Krogsgaard til avisen - uden at uddybe dette ansvar yderligere.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111