Tyveri plager detailhandlen og øger priserne
Detailhandlen i Danmark plages af en stigning i antallet af butikstyverier.
I 2023 blev der anmeldt rekordmange, og udviklingen fortsatte samme vej i 2024.
Næsten alle sager om butikstyverier ender med en fældende dom.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, der blev offentliggjort tirsdag.
I 2024 blev knap 14.000 sager om butikstyverier - 97 procent - afsluttet med en fældende afgørelse, hvor personen blev fundet skyldig.
Cirka 9 ud af 10 afgørelser blev straffet med en bøde.
Mange får dog ikke betalt deres bøde, viser tal fra Rigspolitiet, som TV 2 Østjylland har fået aktindsigt i.
Under en tredjedel af bøderne er blevet afregnet med statskassen.
Den stigende udvikling med butikstyverier ses også hos medlemmer af Dansk Erhverv.
En nylig undersøgelse blandt organisationens medlemmer viser, at otte ud af ti virksomheder har oplevet en stigning de senere år.
Det er meget bekymrende og har store konsekvenser, mener Henrik Lundgaard Sedenmark, der er fagchef for detailhandelssikkerhed i Dansk Erhverv.
- Det koster jo selvfølgelig penge, fordi butikkerne mister varer. Samtidig skal der bruges penge på at styrke sikkerheden - blandt andet med detektiver, overvågning, opfølgning på svind og nye alarmsystemer, siger han.
Den stigende mængde tyverier har også konsekvenser for forbrugerne i form af højere priser.
- De gode forbrugere betaler for tyveknægtenes tyverier. Og så skaber det utryghed. Både for personalet og kunderne ude i butikken, siger Henrik Lundgaard Sedenmark.
Fagchefen fortæller, at antallet af anmeldte butikstyverier er steget med knap 90 procent siden 2021.
Det er særligt dagligvarebutikkerne, der er hårdt ramt.
Hos De Samvirkende Købmænd (DSK) regner man med en årlig omkostning på op mod 2,4 milliarder kroner for købmændene, fortæller administrerende direktør Jannick Nytoft.
- Man kan ikke tegne nogen forsikring imod det. Så det er købmanden selv, der betaler omkostningerne, siger han.
Jannick Nytoft fortæller, at det ofte er varer som kød, spiritus, chokolade og parfume, der forsvinder fra hylderne.
På grund af stigningen bliver flere og flere varer låst af i butikkerne.
- Det er en enorm frustration, fordi man som købmand lever af glade kunder, der får en god oplevelse. Det er ikke optimalt med varer bag lås og slå, siger Jannick Nytoft.
Hos DSK ønsker man mere forebyggelse og mere konsekvens.
- Vi oplever desværre, at politiet ikke kommer, når købmændene ringer, siger han.
Jannick Nytoft peger desuden på, at der bør sættes ind over for onlinesider, hvor varer handles ulovligt.
- Vi bruger udtrykket "uden en hæler ingen stjæler". Så vi ønsker flere ressourcer til politiet og mere fokus fra politiets side, siger han.
I januar 2025 vedtog et bredt flertal i Folketinget nye bødetakster, så straffen for butikstyveri altid er minimum 1000 kroner i førstegangstilfælde, og at bøden altid overstiger værdien af det stjålne.
De nye takster trådte i kraft 1. februar 2025.
Også Dansk Erhverv ønsker, at myndighederne reagerer på udviklingen.
- Vi ser for eksempel gerne, at politiet ikke blot udsteder bøder til butikstyvene, men også går aktivt ind i forebyggelsen af butikstyverier, siger Henrik Lundgaard Sedenmark.
Det Kriminalpræventive Råd (DKR.) kan ikke pege på én overordnet tilgang til at forebygge denne type kriminalitet.
Men der kan være en pointe i at målrette forebyggelsen mod de unge, eftersom butikstyveri er den mest udbredte kriminalitetsform i netop den gruppe, skriver DKR. i en mail til Ritzau.
Samtidig bør der tages hensyn til behovet for at forebygge tilbagefald blandt dømte, som i 2023 lå på 43 procent for butikstyverier, lyder det.
/ritzau/
