23948sdkhjf

Efter mere end 20 år: Salling Group-profil forlader koncernen

Det er et af de mere kendte ansigter i Salling Groups næstøverste ledelseslag, som nu siger farvel. 

Jacob Fejerskov, som senest har senest haft titel af head of retail i Bilka, stopper.

Han har gennem mere end 20 år arbejdet sig op fra en elevplads i det første Bilka-hypermarked i Aarhus-bydelen Tilst til toppositioner i både Bilka og Føtex, hvor han var salgsdirektør fra 2021 til 2023, før han vendte tilbage til Bilka.

Læs også: Portræt: Jacob Fejerskov skal lede 103 butikker og 14.000 ansatte

Ifølge et opslag på LInkedin er der tale om en fredelig "skilsmisse" mellem Fejerskov og Salling Group, selv om han ikke aktuelt har et nyt job på hånden. 

- I god ro og orden har jeg aftalt med min direktør i Bilka Mark Nielsen at jeg stopper i Salling Group, og i den forbindelse vil jeg gerne takke alle medarbejdere og ledelseskollegaer for et godt og konstruktivt samarbejde gennem alle årene, skriver han. 

- Mit næste job bliver sandsynligvis et lederjob, hvor jeg kan bruge mine erfaringer indenfor kædedrift og onlinehandel.


Artiklen er en del af temaet Dagligvarer.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.308