Dårligt forbrugerhumør udskyder detailopsving

En lav forbrugertillid i Danmark betyder, at en i forvejen presset detailsektor må se langt efter et større opsving i salget.
Det skriver Børsen.
Selv om detailsalget steg med 2,1 pct. i januar 2025 sammenholdt med januar sidste år, smitter forbrugernes humør af på forventningerne.
En undersøgelse viser, at de danske forbrugere har lavere tillid til deres egen og samfundets økonomi.
Netop det er udfordringen for detailsalget, der under coronakrisen nød godt af forbrugernes høje købetrang. Samme trang er dog blevet dæmpet af inflationen i den efterfølgende periode.
- Vi har oplevet tilbageholdenhed gennem de sidste par år, så vi er relativt konservative og slår ikke større brød op, end vi kan bage. Men tilløbet til et opsving er blevet længere, udtaler Peter Stedal, som er administrerende direktør for Elgiganten, til Børsen.
Forbrugerøkonom hos Danske Bank Louise Aggerstrøm mener, at den lave forbrugertillid afspejler den nuværende geopolitiske situation. Hun ser dog ikke nogen grund til stor skepsis omkring danskernes økonomi - blandt andet på grund af et stærkt boligmarked.
.\\˙ MarketWire