23948sdkhjf

Kølegigant får ny CEO

Den jyske kølegigant Vibocold har torsdag præsenteret Helle Skaarup Larsen som virksomhedens nye adm. direktør

Vibocold får ny adm. direktør. Det er Helle Skaarup Larsen, der nu skal stå i spidsen for virksomheden, som er den største totalleverandør af køleinventar i Danmark og bl.a. leverer til langt størstedelen af dagligvarekæderne i Danmark. 

Hun kender allerede virksomheden og branchen særdeles godt. Hun har nemlig tidligere har arbejdet i Vibocold fra 2006-2017 som salgsdirektør. Senest kommer hun fra jobbet som adm. direktør for Super-Køl. Det skriver Vibocold i en pressemeddelelse. 

Den nye direktør erstatter dermed Lars Jørgensen, som ifølge sin Linkedin-profil har stået i spidsen for virksomheden siden 2017. Hvad hans afsked skyldes, melder historien ikke noget om. 

Friske øjne på virksomheden

Helle Skaarup Larsen ser nu ifølge meddelelsen frem til at komme tilbage til den virksomhed, hvor hun tidligere har haft sin professionelle gang. Et af hendes helt store fokuspunkter bliver at sætte samarbejdspartnerne i centrum og at sikre motiverede og glade medarbejdere, fremgår det. 

- Helle kommer med et par friske øjne på virksomheden og har en vision om, at Vibocold skal cementere sin position i toppen af branchen. Derudover bringer hun en hel del erfaring og branchekendskab til bordet, både i forhold til kunder og leverandører, udtaler bestyrelsesformand Bruno Simonsen i meddelelsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065