23948sdkhjf

Ny direktør til Toms chokoladefabrik

Claire Afua Jørgensen tiltræder den 3. marts som Transformation Director i Toms Gruppen, hvor hun får ansvaret for projektledelsen af konsolideringen af virksomhedens chokoladeproduktion i Nowa Sól, Polen.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

- Jeg glæder mig til at blive en del af Toms Gruppen og er taknemmelig for muligheden for at bidrage til denne rejse med at transformere virksomheden. Særligt ser jeg frem til at arbejde tæt sammen med dygtige kollegaer på tværs af organisationen, lære af deres ekspertise og samarbejde om at skabe meningsfulde fremskridt, udtaler Claire Afua Jørgensen.

Claire Afua Jørgensen kommer til Toms Gruppen med mere end 15 års erfaring med projektledelse inden for forskellige brancher. Senest fra en stilling som Head of Project Management hos Croda inden for Life Science & Pharma-sektoren – og før det hos blandt andre Xellia Pharmaceuticals, Implement Consulting, Carlsberg og Mærsk med projektledelse og consulting som primært omdrejningspunkt.

- Vores organisation forbereder sig på at udføre et større projekt for at konsolidere vores chokoladeproduktion – alt imens vi fortsætter med at drive og udvikle vores forretning i udfordrende tider. Her vil Claires fokus være på at støtte det tværfunktionelle team gennem hele konsolideringsprocessen, udtaler Lisa Poulsen, Supply Chain Director i Toms Gruppen, og fortsætter:

Hendes omfattende erfaring med at lede store projekter, kombineret med hendes energi og passion for at arbejde på tværs af kulturer, geografier, funktioner og interessenter, vil være en central drivkraft i at realisere vores ambitioner.

Artiklen er en del af temaet Leverandører.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.058