Stikprøve: 61 procent bryder regler om kosttilskud
Tre ud af fem virksomheder anvendte ulovlige anprisninger i markedsføringen af kosttilskud, da Fødevarestyrelsen i 2024 udførte en stikprøvekontrol.
Det viser en slutrapport fra styrelsen.
80 ud af 131 kontrollerede engros- og detailvirksomheder blev sanktioneret for at bruge sundheds- eller sygdomsanprisninger, der er i strid med reglerne. Det svarer til 61 procent.
Kosttilskud er produkter, der indtages for at supplere den normale kost.
Sundhedsanprisninger beskriver, at et kosttilskud har en gavnlig effekt på sundheden. Men det er kun tilladt at bruge anprisninger, der er videnskabeligt vurderet og optaget på EU's liste over godkendte sundhedsanprisninger.
Det gælder for anprisninger på emballage, hjemmesider og sociale medier.
Hvis en virksomhed derimod hævder, at et kosttilskud kan bruges til at lindre smerter eller forebygge en bestemt sygdom, er det en sygdomsanprisning. Og disse er forbudt at bruge.
Ifølge Henrik Dammand Nielsen, chef for kemi og fødevarekvalitet i Fødevarestyrelsen, er der behov for mere vejledning og kontrol. For det handler om at beskytte forbrugeren.
- Forbrugerne skal jo ikke købe noget, som ikke virker, eller som virker på noget andet, end forbrugeren har behov for. Man er relativt afhængig af at kunne stole på beskrivelsen af produktet.
- Det er også vigtigt at beskytte markedet, så virksomhederne er stillet ens, og så de virksomheder, der bruger mange penge på at dokumentere produkterne, ikke bliver dårligere stillet end dem, der måske er lidt mere uldne i kanten, siger han.
Henrik Dammand Nielsen kalder det en "høj overtrædelse". Han tilføjer, at "regelefterlevelsen" er lavere, end styrelsen normalt ser, når den gennemfører kontroller af fødevarevirksomheder.
- Grunden kan jo være, at det er svært at forstå reglerne. Det kan også være, at de bruger sygdomsanprisninger, hvilket man ikke må på kosttilskud - så er det jo et lægemiddel. Så det er en blanding af forskellige ting, siger han.
Han tilføjer, at det kan være svært for virksomhederne at finde rundt i de specifikke anprisninger, som EU har bestemt, og at virksomhederne inden for kosttilskudsområdet er "af meget forskellig størrelse".
Henrik Dammand Nielsen oplyser, at der er blevet flest sanktioner for "uspecifikke sundhedsanprisninger". Her beskrives det blot, at kosttilskuddet "er godt for et eller andet".
Hvis et kosttilskud for eksempel beskrives som værende godt for humøret, "er der ikke nogen tvivl om, at det er en uspecifik anprisning og kan forstås på 100 forskellige måder".
Fødevarestyrelsen forventer, at virksomhederne retter ind, lyder det.
/ritzau/
Artiklen er en del af temaet Leverandører.
