Indkøb Dagligvarer kan både være krympet i vægt og steget i pris. - Vi oplever, at forbrugerne føler sig snydt, når de kommer hjem med et produkt, der ikke matcher deres forventninger, siger politisk medarbejder ved Forbrugerrådet Tænk Maja Effersøe Khan. (Arkivfoto). Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Fem gram her og fem gram der.

Flere kunder har opdaget, at posen med mysli bliver hurtigere tom end tidligere. Eller at pakken med flødeboller er blevet en flødebolle fattigere. 

Rundt om i supermarkedet kan man finde eksempler på såkaldt krympflation. Ordet refererer til tendensen, hvor varer "krymper" i størrelse eller kvalitet, så varen bliver billigere at producere.

Hos Forbrugerrådet Tænk får de jævnligt henvendelser fra forbrugere, der opdager, at der ikke er smør i købe-butterdejen, eller at tomatketchuppen kun indeholder lidt tomat.

- Vi oplever, at forbrugerne føler sig snydt, når de kommer hjem med et produkt, der ikke matcher deres forventninger, siger politisk medarbejder ved Forbrugerrådet Tænk Maja Effersøe Khan.

Fænomenet har eksisteret længe, men det er særligt taget til, da inflationen steg for et par år tilbage.

- Når vi kigger tilbage i tiden, har vi også haft snakken om færre rejer i rejesalaten og om den pumpede kylling fyldt med vand, men der har været et øget fokus på området i de seneste år, siger Maja Effersøe Khan og henviser til både energikrisen, en dårlig høst og inflation som mulige forklaringer.

Som forbruger kan man selv opdage krympflationen, der blandt andet kommer til udtryk i et højere vandindhold eller en udskiftning fra dyrere til billigere fedtstoffer eller til billigere nødder.

- Man skal være på vagt som forbruger. Det er ikke kun at læse ingredienslisten, men også at huske, hvordan den så ud sidst. Det er store krav at stille til en forbruger, siger Maja Effersøe Khan.

I Frankrig har krympflation fået regeringen til at gøre det lovpligtigt, at producenterne eller supermarkedet markerer tydeligt for forbrugeren, hvis en vare er skrumpet.

Frankrig har sågar opfordret EU til at lave lovgivning på området, fordi landet ønsker lignende regler for de resterende lande i unionen.

- Tanken er interessant. Producenterne vil gerne skilte med, hvis de hæver indholdet og øger kvaliteten. Den samme logik skulle gælde den anden vej, siger Maja Effersøe Khan og tilføjer:

- Der kan være mange gode grunde til at ændre på en fødevare, men vi problematiserer, når det bliver uigennemsigtigt for forbrugeren, om der er sket en ændring. Når man ikke bliver gjort opmærksom på det, er der en risiko for vildledning.

/ritzau fokus/

Artiklen er en del af temaet Dagligvarer.