Trump kritiserer papsugerør og vil have plastik tilbage
![](https://image.nordjyske.dk/users/nordjyske/images/121885924.jpg?t%5Bstrip%5D=true&t%5Bcrop%5D%5Bwidth%5D=4763&t%5Bcrop%5D%5Bheight%5D=3168&t%5Bcrop%5D%5Bx%5D=0&t%5Bcrop%5D%5By%5D=4&t%5Bresize%5D%5Bwidth%5D=660&t%5Bresize%5D%5Bheight%5D=439&accessToken=d3935906b27ff0be62cd49174f168d3a578825c5d213a66e0f178a7be414ac31)
USA's præsident, Donald Trump, vil fremme brugen af sugerør i engangsplast på bekostning af papsugerør.
Mandag aften har Trump ifølge nyhedsbureauerne AFP og Reuters underskrevet et dekret, hvor han forkaster forgængeren Joe Bidens mål om at eliminere engangsplast i offentlige kontorer.
- Vi går tilbage til plastiksugerør, siger Donald Trump i forbindelse med underskrivelsen af dekretet.
Den siddende præsident gør det klart, at han ikke bryder sig om papsugerør.
- De virker ikke. Jeg har brugt dem mange gange, og indimellem så knækker de over.
- Hvis man bruger dem i noget varmt, så holder de ikke længe. Kun nogle minutter og andre gange sekunder. Det er bare en latterlig situation, siger Donald Trump.
Miljøforkæmpere har længe advokeret for at minimere brugen af engangsplast, der især risikerer at ende i havet.
Det er ikke noget, der bekymrer USA's præsident.
- Jeg tror ikke, at plastik vil påvirke en haj, når den spiser. Når den gumler sig gennem havet, siger han.
Forgængeren Joe Biden havde et mål om, at alle offentlige kontorer i USA i 2035 skulle have udfaset brugen af engangsplast.
EU indførte i 2021 et forbud mod engangsprodukter i plast. Formålet var at reducere forureningen fra plastikprodukter, som ender med at forurene miljøet og havene.
EU-forbuddet betød blandt andet, at bestik samt tallerkener i plast til engangsbrug blev forbudt. Det samme gør sig gældende for sugerør og vatpinde af plast.
Trump har flere gange kaldt klimaforandringer for et bedrag.
Dagen efter sin indsættelse i Det Hvide Hus den 20. januar trak præsidenten USA ud af Parisaftalen.
Parisaftalens centrale mål er at holde den globale temperaturstigning under 2 grader og forsøge at begrænse stigningen til 1,5 grader. Det skal ses i forhold til tiden før industrialiseringen, hvor verden begyndte at brænde kul og olie af.
/ritzau/