23948sdkhjf

Ny mad-aktør på nettet er ikke til junkfood

Mens Just-eat og Hungry kæmper om markedet for traditionel takeaway, satser iLunch på at tage en langt mere specialiseret bid af markedet.
De fleste forbinder madbestilling på nettet med pizza og burgere, men den nye aktør med navnet iLunch satser på at sætte gang i webbestillingerne på mere specialiseret mad fra bl.a. restauranter, cateringvirksomheder og hoteller. Salget foregår på restaurationernes egne hjemme- eller facebooksider og dermed går iLunch imod strømmen i forhold til konkurrenterne.

- Vi vil ikke være en portal, der samler hundredevis af restauranter på nettet. I stedet leverer vi teknologien, der giver de enkelte restauranter mulighed for at sælge via egen hjemmeside eller via facebook og på den måde få del i det voksende online-marked, siger Michael Jakobsen, medstifter af iLunch.

Han forklarer, at mange ser det som en fordel, at de selv kan styre salget og markedsføringen, og dermed slipper for at være en del af et stort online-supermarked.

Ét system til flere kundegrupper
iLunch fungerer som et plugin til eksisterende websider, og dermed kan restaurationer, der ikke tidligere har tilbudt deres mad online, hurtigt få digitaliseret deres menukort og udvide salget til nettet. Det gælder både til almindelige kunder og til større erhvervskunder.

- I én og samme løsning kan man servicere forskellige kundegrupper. Som restaurant kan man f.eks. tilbyde online takeaway til almindelige kunder, mens man i en lukket del af systemet håndterer mere komplekse konference- og mødebestillinger til erhvervskunder, siger Michael Jakobsen fra iLunch, og fortæller, at man som ekstra finesse kan planlægge og bestille mad en uge frem - og op til et helt år, hvis man ønsker det.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.07