23948sdkhjf

Carlsberg lander milliardoverskud

Det har været et begivenhedsrigt 2024 for Carlsberg, hvor opkøbet af engelske Britvic og det endelige frasalg af de russiske aktiviteter står som nøgleøjeblikke.

Russiske Baltika Breweries blev i sommeren 2023 overtaget af den russiske stat og Carlsbergs efterfølgende nedskrivninger kostede i 2023-regnskabet godt 47 milliarder på bundlinjen.

2023-regnskabet viste et resultat efter skat på minus 40,8 milliarder kroner.

Det hul er nu lukket i torsdagen seneste regnskab for 2024. Carlsberg kan i en børsmeddelelse melde om milliardoverskud på bundlinjen på 10,2 mia. kr.

- I betragtning af det udfordrende miljø på nogle af vores store markeder, som påvirkede volumenudviklingen, er vi tilfredse med vores solide 2024-resultater, udtaler topchef Jacob Aarup-Andersen i børsmeddelelsen.

På de svære markeder i Vesteuropa og Asien kan Carlsberg notere sig et lille dyk i volumenvæksten på henholdsvis 1,1 procent og 1 procent, mens fremgangen er mere markant i Østeuropa og Indien med 4 procents organisk vækst.

Noget som aktieanalytiker Mikkel Emil Jensen, Sydbank, allerede i går havde spået om.

-Det har været svært at hente vækst på salget af øl i Vesteuropa. Økonomien står mere eller mindre stille. Priserne ligger højt i kølvandet på den inflation, der har været, og reallønnen er først nu ved at blive lidt bedre, siger Mikkel Emil Jensen.

Omsætningen løftes samtidig en smule med lige under 2 procent til 75 mia. kr.

- 2024 var et år med store begivenheder, der vil forme fremtiden for Carlsberg. Lanceringen og implementeringen af ​​vores fornyede strategi, Accelerate SAIL, med dets veldefinerede væksthåndtag, opkøbet af Britvic, opkøbet af vores partner i Indien og Nepal og det udvidede partnerskab med PepsiCo i Kasakhstan og Kirgisistan var vigtige milepæle, der vil sætte os i stand til at levere langsigtet bæredygtig vækst og værdiskabelse, udtaler Jacob Aarup-Andersen.

Artiklen er en del af temaet Leverandører.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.163