23948sdkhjf

Sportskæde går konkurs

Opdateret: Nordjyske Sport On Top, der driver flere sportsforretninger i Danmark, er erklæret konkurs.
Kim Hessellund var indtil i går adm. direktør i selskabet, der har base i Frederikshavn. Det oplyser business.dk

Det er nu kurator Kromann Reumert, som står for driften af Sport On Top.

- Vi forsøger at forholde os til de aktiver og passiver, der er. Og så se om man kan finde en eller anden løsning. Men det er ikke noget, jeg kan sige noget nærmere om, siger kurator Mikkel Haahr Thomsen fra Kromann Reumert.

Haahr fortæller yderligere at det er et døgn side at konkursen blev afsagt.

Sport On Tops seneste regnskab gælder for 2012, og det blev offentliggjort med et driftstab på knap 7,5 mio. kr. Egenkapitalen var dengang på over 37 mio. kr. Det oplyser business.dk. Sport On Tops ejes delvist af AaB A/S.

Selskabet står bag både sportsoutlets og flere forretninger i Intersport-kæden, bl.a. i Fields i København, i Friis Center i Aalborg og i Metropol i Hjørring.

Butikker skal drives videre
Ifølge Kanal Frederikshavns oplysninger er det målet, at seks af de syv forretninger skal drives videre.

Det drejer sig om Havnegade i Frederikshavn, to butikker i Hjørring, butikken i Brønderslev, Friis Center i Aalborg og Fields i København, det oplyser DR Nordjylland.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079