23948sdkhjf

Direktør for butikskæde stopper

Bestyrelsen i HiFi Klubben har besluttet af skifte ud i toppen. Derfor stopper direktør nu efter næsten to årtier i butikskæden

Christoffer Arensbach har ifølge sin Linkedin-profil arbejdet i butikskæden HiFi Klubben i næsten 18 år, hvoraf de seneste næsten otte år har været som adm. direktør. 

Men det er slut nu. 

Det melder han selv ud på sin Linkedin-profil, hvor han skriver, at bestyrelsen i HiFi klubben sammen med ejer Peter Lyngdorf har besluttet, "at det er på tide med nye kræfter i ledelsen af HiFi Klubben."

Ifølge ham selv er det foregået helt udramatisk: 

"Der er sådan set ikke noget drama i udskiftningen.. Efter 8 år på topposten og samlet 14 år i ledelsen, så er vi egentlig enige om, at det er god timing at sætte nye kræfter- og friske vinkler ind. Retail udvikler sig enormt hurtigt - og det skal HiFi Klubben også blive ved med at gøre," skriver Christoffer Arensbach i opslaget. 

Af opslaget fremgår det, at han blev tilbudt en anden ledelsesrolle i virksomheden, men at han har takket nej til den. Derimod skal "evnerne nu afprøves i nye eventyr," som han formulerer. 

Læs hele opslaget her: 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062