Kalundborg Brugsforening driver Kvickly Kalundborg, SuperBrugsen Jyderup, SuperBrugsen Svebølle samt Dagli’Brugsen Raklev. Desuden andele i fire butikker udenfor lokalområdet. Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix

Målt på bundlinjeresultatet har de seneste to regnskaber bestemt ikke just været prangende for Kalundborg Brugsforening, der samlet har måtte indkassere et minus på 3,9 mio. kr. i 2022 og 2023.

Ved det seneste offentliggjorte regnskab var der trods alt pæn resultatfremgang med et minus på en halv mio. kr., og den udvikling er fortsat i 2024, hvor alt tegner til millionoverskud.

- Sidste år (2023) var ikke et godt år for os. Vi havde et lille underskud, men vi lavede stadigvæk likviditet på 4,5 mio. kr. i vores husholdningskasse. Vi forventer omsætningsvækst i 2024. Ikke stort, men vores indtjening er højere.

- Vi kommer også ud med et bedre resultat. Vi har medejerskab af nogle aktieselskaber, som driver nogle butikker, og det skal vi lige have gjort op, inden vi helt præcist ved, hvad der er. Men jeg forventer en vækst på bundlinjen på i hvert fald to mio. kr. i forhold til året før, siger adm. direktør Keld Haapanen til RetailNews.

Opkøb af to OK-tankanlæg

Kalundborg Brugsforening driver fire dagligvarebutikker i tre kædeformater. Kvickly Kalundborg, SuperBrugsen Jyderup, SuperBrugsen Svebølle samt Dagli’Brugsen Raklev. Desuden er brugsforeningen medejer af tre øvrige SuperBrugsen på Sjælland foruden at eje en lille andel i Kvickly Ebeltoft.

Dertil kommer seks OK-tankanlæg. Kort før jul godkendte Konkurrencerådet Kalundborg Brugsforenings køb af OK’s tankanlæg i Gedser og Høng. Det skete som en del af fusionen mellem Coop Danmark og OK, der blev betinget af tre OK-frasalg, der også inkluderede et anlæg i Otterup.

Derfor er det også en brugsforening, der går styrket ind i 2025.

- Vi forventer fremgang både på omsætningen og fortjenesten. Mine ejere er vores medlemmer – knap 13.000. Det, vi kan sørge for, er at lave investeringer i vores eksisterende butikker og anlæg, og der vil vi lave yderligere investeringer i 2025. Vi har f.eks. brugt en masse kræfter på at modernisere vores tankstationer, og det gør vi, fordi der også er en indtjening på det.

- På dagligvaremarkedet skal vi tilbage på sporet i forhold til vores indtjeningsniveau. Jeg har også ejendomsudlejning og sælger brændstof, og hvis jeg skal være helt ærlig, så er det lidt sjovere end at sælge letmælk, siger Keld Haapanen.

Fokuseret forretning

Udover at være direktør i Kalundborg Brugsforening er Keld Haapanen også talsmand for de selvstændige Kvickly’er.

Og han fortæller, at OK har fået langt mere fokus på kerneforretningen efter OK’s ankomst som medejer af Coop Danmark.

- Det, der er fokus på nu, er kæderne, butiksdrift og bundlinje. Førhen var der mange andre interesser, som den adm. direktør også skulle forholde sig til blandt andet ejerandelene og andre datterselskaber. De datterselskaber, der er tilbage, ligger nu ovre i Amba, og det skal Pernille Skipper (formand) tage sig af.

- Thor Skov Jørgensen (adm. direktør i Coop Danmark) kommer ikke med en tryllestav, men han har fået en fokuseret virksomhed. Den absolut største udfordring er Coop 365, det er ikke nogen hemmelighed. Kvickly, SuperBrugsen og Brugsen er alle gode brands, hvor støvet skal børstet lidt af. Er det lykkedes i morgen? Nej, det er det ikke. Det er et stort sejt træk at få vendt sådan en stor koncern, siger Keld Haapanen om udsigten til at få vendt de seneste års milliardunderskud til overskud.

Direktør: Vi skal tjene mere på varen

Coop Danmark er lige nu i færd med at afhænde 33 butikker og to butiksprojekter til Salling Group i en handel, der afventer konkurrencemyndighedernes endelige godkendelse.

Dermed er der også udsigt til endnu færre Coop-butikker og dermed færre til at bidrage økonomisk til koncernens fælles omkostninger til f.eks. logistik, it, markedsføring mv.

- På sigt skal omkostningsbasen ned, men det er ikke nogen hemmelighed at der er lukket en masse butikker sidste år. Og der vil nok også komme yderligere korrigeringer. Vi skal også lave besparelser i butikkerne, så på sigt vil der være besparelser. Men det giver sig selv, at når der blev fjernet butikker sidste år, er der færre til at betale til fællesskabet. Men der er lavet besparelser.

- Omkostningsbasen skal være lavere, men det er ikke det, der redder os. Det, der redder os er, at vi tjener mere på varerne, når vi sælger dem, siger Keld Haapanen.

Artiklen er en del af temaet De største brugsforeninger.