Dagligvarekæde er igen danskernes favorit-brand
Danskerne er vilde med Rema 1000, og det er ikke kun, når dagligvarekæden sammenlignes med konkurrenter fra branchen, at de vinder som kundernes favoritter.
Læs også: 25-årig købmand: - Jeg vil gå efter at have Danmarks bedste i kæden
Kæden ligger nemlig også i toppen af YouGov's netop offentliggjorte Best Brands 2025-rangliste over danskernes fortrukne brand – for andet år i træk. Det skriver analysevirksomheden i en pressemeddelelse.
Ranglisten er udarbejdet ved hjælp af YouGov BrandIndex score, som er gennemsnittet af seks forskellige imageparametre: Kvalitet, Generelt indtryk, Værdi for pengene, Anbefaling, Omdømme og Kundetilfredshed.
Brandopfattelse er blevet endnu mere positiv
Rema 1000 topper altså listen med en samlet score på 47,2, og kunderne er altså kun blevet mere vilde med Rema 1000-brandet siden kæden også toppede listen sidste år. Der havde kæden en score på 46,4.
- Rema 1000 beviser endnu en gang, at deres værdibaserede strategi, hvor kvalitet og pris går hånd i hånd, rammer plet hos de danske forbrugere. Det er noget, der giver stor kundeloyalitet, kommenterer analytiker hos YouGov, Elin Scotford, i meddelelsen.
Efter Rema 1000 kommer Matas og Mobilpay som henholdsvis nummer to og tre.
Se hele listen nedenfor:
Rangering | Brand | Score |
1 | Rema 1000 | 47,2 |
2 | Matas | 41,1 |
3 | MobilePay | 39,6 |
4 | Lurpak | 38,5 |
5 | Lego | 35,8 |
6 | Ikea | 35,5 |
7 | DRTV | 35 |
8 | Sygeforsikringen "Danmark" | 34,6 |
9 | DR | 34,5 |
10 | Arla | 32,9 |
Rema 1000-varer er blandt forbrugernes favoritter
Men det er ikke kun, når kunderne skal vurdere det samlede brand, at Rema 1000 ligger lunt i svinget. Også kædens private label-brand rangerer højt på YouGovs liste over dansernes favoritter inden for Fast-Moving Consumer Goods (FMCG). Her ligger Rema 1000's eget mærke nemlig nummer fire.
Læs også: Branchens største skatteyder: - Konkurrencen i dagligvarehandlen er hård og overskudsgraden lav
Overhalet af Lurpak på førstepladsen, mens Arla og Anthon Berg ligger som henholdsvis nummer to og tre.
Se top 10-listen nedenfor:
Rangering | Brand | Score |
1 | Lurpak | 38,5 |
2 | Arla | 32,9 |
3 | Anthon Berg | 30,7 |
4 | Rema 1000 vareserie | 30,5 |
5 | Schulstad | 28,5 |
6 | Faxe Kondi | 28,4 |
7 | Änglamark | 28 |
8 | Toms | 27,7 |
9 | Kærgården | 26,8 |
10 | Tuborg | 26,4 |
Om undersøgelsen
- Rankingen er udarbejdet ved hjælp af YouGov BrandIndex score, som er gennemsnittet af seks forskellige imageparametre: Kvalitet, Generelt indtryk, Værdi for pengene, Anbefaling, Omdømme og Kundetilfredshed.
- I Danmark sammenligner BrandIndex mere end 450 brands. Hver dag interviewer YouGov BrandIndex 200 personer, der er repræsentative for den generelle befolkning, og spørger dem om deres holdninger til forskellige varemærker.
- Data er fra 1. januar 2024 til 31. december 2024.
- Oversigten over højdespringerne viser de brands, der har haft de største stigninger i Index-score i 2024 sammenlignet med 2023.
Kilde: YouGov
Læs mereArtiklen er en del af temaet Dagligvarer.