23948sdkhjf

Ikea udvider genbrugskoncept: "Vi skalerer det op til hele Europa"

I første omgang er det Spanien og Norge, som kan opleve det nye genbrugskoncept fra Ikea. Men ambitionerne er meget større 

Det har længe været muligt at købe 2. sorterings- og genbrugsvarer i den fysiske Ikea-butik. 

For fem måneder skruede møbelgiganten op for ambitionerne med en ny online markedsplads for brugte Ikea-møbler. Det hedder Ikea Preowned og fungerer i stil med Den Blå Avis. 

Konceptet er tilsyneladende en succes, for det bliver nu udrullet til hele Spanien og Norge. Det skriver Financial Times

Indtil nu har platformen kun været tilgængelig i landenes hovedstæder - Madrid og Oslo. 

- Det virker - folk kan lide det. Vi har besluttet at udvide det fra Madrid til Spanien og fra Oslo til Norge. Om et par år vil vi skalere det op til alle markeder i Europa, siger Jesper Brodin, adm. direktør for Ingka Group, Ikeas moderselskab, til Financial Times. 

Pilotprojektet har ifølge direktøren resulteret i, at omkring 200.000 har besøgt platformen. 

Da konceptet blev lanceret i august, blev det også meldt ud, at det skulle rulles ud globalt efter forsøget i de to hovedstæder. Handelsplatformen er en del møbelvirksomhedens skifte til en mere bynær og bæredygtig forretning, lød det i august. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094