Danskerne vil have sundere fastfood
Danskerne vil have sundere fastfood og der skal være mere fokus på den gode smag.
Danskerne har i de seneste år fået fokus på kvaliteten og sundheden af den mad, de vælger at spise ude.
DTU Fødevareinstituttet har i projektet SpisVel spurgt 800 danskere om deres vaner og ønsker for fastfood. Ifølge undersøgelsen spiser 60 pct. af deltagerne fastfood mindst en gang om måneden. 78 pct. vil gerne have flere sundere alternativer og meget gerne fedtfattig fastfood.
– Undersøgelsens resultater peger i retning af, at producenterne med fordel kan arbejde på at udvikle og markedsføre maden på dens kvalitet samtidig med, at det skal være gennemskueligt for forbrugerne, hvor sundt produktet er, f.eks. gennem nøglehulsmærket. Det er en meget positiv udvikling, siger Gitte Gross, der er afdelingschef i DTU Fødevareinstituttet og leder af SpisVel projektet.
Læs mere i Dansk Handelsblad.