Nyt konserveringsmiddel i milde cremer kan give allergi
Der har været megen fokus på et forbud af parabener, men samtidigt dukker der andre farlige kemikalier op i cremer og deodoranter.
Michael Dyrgaard Lundov fra Videncenter for Allergi ved Gentofte Hospital fraråder, at industrien erstatter parabener med MI i plejeprodukter på grund af et stigende antal allergireaktioner.
I en markedsundersøgelse blev der fundet MI i ni produkter, som blev købt i supermarkeder og Matas. Henrik E. Johansen, informationschef hos Matas, påpeger dog, at der hverken er parabener eller MI i Matas' egne produktioner.