23948sdkhjf

DLG køber bid af Danæg

DLG køber 30 procent af Danæg-koncernen.
Danæg sælger en andel på 30 procent til DLG for at styrke mulighederne for vækst. DLG får samtidig en option på yderligere opkøb på 15 procent, oplyser Danæg.

- Jeg ser store udviklingsmuligheder i det nye strategiske samarbejde mellem DLG og Danæg. Vi har igennem det seneste år arbejdet meget målrettet mod at styrke vores forretningsmæssige grundlag, og med det nye medejerskab til DLG af Danæg koncernen, er vi nu kommet yderligere et skridt i denne retning. Således forventer jeg, at DLG kan bidrage stærkt til Danæg koncernen med stor erfaring omkring strategisk udvikling, kommercielle forhold samt omkring produktionsmæssige forhold, hvor deres store knowhow vedrørende foder og foderblandinger skal styrke produktionen hos vores producenter, udtaler Jan Gerber, koncernchef i Danæg.

Medejerskabet kommer desuden til at styrke Danægs økonomiske fundament - "både i forhold til den daglige drift og i forhold til vores strategiske målsætninger, der blandt andet inkluderer opkøb og strategiske samarbejde rundt om i Nordeuropa", lyder det videre fra koncernchefen.

Det endelige salg er betinget af godkendelse på en ekstraordinær generalforsamling i Danæg A.m.b.a. den 30. oktober 2013. Købesummen er ikke offentliggjort.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094