23948sdkhjf

Koster en halv milliard: Personlig pleje-gigant åbner spritnyt robotlager

I dag er en stor dag for den børsnoterede kosmetik-markedsleder Matas.

Det er dagen, hvor man kan tage et nyt robotlager i brug, som har kostet mere end en halv milliard kr. 

Det skriver branchemediet Detailwatch.

Så sent som først på ugen fremgik det af kædens salgsopdatering for se sidste tre måneder af 2024, at online-omsætningen i kvartalet var vokset med hele 17,4 procent - mod kun 2,7 procent i de fysiske butikker. 

Med det nye lager, der ligger tæt på kædens hovedkontor i nordsjællandske Allerød, øges kapaciteten betragteligt, samtidig med, at man ser et potentiale for at reducere lønomkostningerne.

Lageret er bygget til at kunne kapere en vækst på den gode side af Matas' aktuelle mål om at nå en omsætning på 10 milliarder kr.

- Der er en ekstrem skalerbarhed i det setup, vi nu har lavet. Robotlageret er designet og placeret, så det kan vokse, og vi regner med, at det kan skaleres op til fem gange. Det har været en væsentlig del af projektet, at vi har kunnet læne os frem og være ambitiøse uden at nå en kapacitetsgrænse, siger logistikdirektør i Matas Group, Brian Gøbel Poulsen til mediet.

Artiklen er en del af temaet E-handel.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063