Stædighed holdt butikken i live: Nu sælger møbelmand ud
![](https://image.nordjyske.dk/users/nordjyske/images/78832383.jpg?t%5Bstrip%5D=true&t%5Bcrop%5D%5Bwidth%5D=640&t%5Bcrop%5D%5Bheight%5D=480&t%5Bcrop%5D%5Bx%5D=0&t%5Bcrop%5D%5By%5D=0&t%5Bresize%5D%5Bwidth%5D=660&t%5Bresize%5D%5Bheight%5D=495&accessToken=4850b7de318d340853795700c9b66c224eecbfc47e50c86b6fa1854006502ee8)
Møbelbranchens aktuelle krise kræver nu endnu et offer.
I Haarby på Fyn mener ejeren af Haarby Boligmontering, Ivan Andersen, at der ikke er nogen fremtid i fysiske møbelforretninger. Derfor har han sat gang i et ophørsudsalg med rabatter på op til 80 procent af normalprisen.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
Ivan Andersen kaster håndklædet i ringen efter næsten 11 års ejerskab af butikken i byen, der ligger midtvejs mellem Fåborg og Assens.
- Vi har tabt betydelige markedsandele til nethandel og den generelle ændring i markedet. Det betyder blandt andet, at vi i forretningen har sværere ved at opretholde den høje service og personlige betjening, som vi altid har været kendt for, siger han til avisen.
Læs også: Midt i møbelbranchens nedtur: Kæde melder om vækst
Ivan Andersen fremhæver stolt, at han aldrig har lavet et underskud i Haarby Boligmontering, men medgiver også, at det kun er stædighed, der har holdt ham fra at lukke butikken tidligere.
Artiklen er en del af temaet Detail.