23948sdkhjf

Dagrofa Foodservice indbyder til åbningsfest i Kastrup

Dagrofa Foodservice fortsætter planmæssigt opgradering af 30 Cash & Carry-butikker i hele landet.

Den 31. oktober præsenterer Dagrofa Foodservice på Amager sin ombyggede Cash & Carry-butik med åbningsfest i Kastrup. Det sker kun en uge efter, at der var en tilsvarende fest i Kolding, hvor butikken også er genåbnet efter ombygning. 

Målet er, at det skal det være mere enkelt, inspirerende og effektivt at handle hos landets førende leverandør til professionelle køkkener og andre erhvervsdrivende: kunder, der har et professionelt behov for fødevarer, og det kan f.eks. være festivaler, events og kiosker.

Undgik lukning

Butikschef Linda B. Pørtner og team har sørget for, at butikken har gennemgået en omfattende modernisering, og det er lykkedes at holde butikken åben under hele ombygningsprocessen. Kunderne har ikke oplevet forstyrrelser i deres daglige indkøb.

- Vi er en professionel leverandør, men vi er også en lokal butik, og det er meget vigtigt for os at være tæt på de lokale erhvervsdrivende. Derfor har det været vigtigt at holde åbent hele tiden, og derfor er det ikke mindst vigtigt, at vi har lavet denne investering til gavn for de lokale kunder, siger Kenneth Linde, salgsdirektør i Dagrofa Foodservice. 

Skred i planerne

Den moderniserede butik i Kastrup er en del af Dagrofa Foodservice’s landsdækkende strategi for at opgradere indretningen af deres 30 Cash & Carry-butikker i hele landet. Den opgradering skrider planmæssigt frem.  

- Vi ved, at vores kunder har travlt i deres daglige drift, og derfor skal det være nemt, hurtigt og inspirerende at handle hos os. Med 'Fremtidens Cash & Carry' skaber vi en mere strømlinet oplevelse for kunderne, hvor de nemmere kan navigere i butikken og finde de produkter, de har brug for til deres forretning. Dette er en del af vores løbende arbejde med at forbedre kundernes indkøbsoplevelse og sikre, at vores butikker imødekommer deres behov, siger Kenneth Linde. 

Den nye butik har fået en total udskiftning af reolsystemer, forbedret kundevenlig navigation og et mere moderne og internationalt grossistlook, som skal gøre det lettere og mere inspirerende for kunderne at handle. 

Kunder på rød løber

Den 31. oktober markeres ombygningen med en stor fest. Den røde løber rulles ud, og kunderne bliver budt på morgenmad, frokost fra foodtrucks og forfriskende drikkevarer. Åbningsfesten strækker sig over fire dage fra torsdag til søndag, og der vil være åbningstilbud i butikken i hele perioden. 

Dagrofa Foodservice’s Cash & Carry-butikker er åbne for alle erhvervsdrivende og selvstændige med et CVR-nummer, og butikkerne tilbyder et bredt udvalg af produkter målrettet professionelle køkkener. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114