Der tegner sig en klar tendens for 2024, når man ser på butiksformaterne i dansk dagligvarehandel.

Discount fortsætter med at spise markedsandele, mens supermarkederne har det svært og falder tilbage målt på omsætning. Samme udvikling ses indenfor branchens små købmænd.  

Danmarks Statistik har udarbejdet en særkørsel over tre af branchens butiksformater i årets første syv måneder: 'købmænd og kiosker', 'supermarkeder' og 'discountforretninger'. 

Statistikken viser, at landets discountbutikker har haft en omsætningsvækst på 2,3 pct. i forhold til perioden januar-juli sidste år. Der kan være flere forklaringer på udviklingen. 

Selv om Aldis 180 butikker således forsvandt fra landkortet i 2023, er omkring 100 lokationer indtil videre blevet erstattet af stærkere kæder som Rema 1000, Netto og Lidl, hvilket utvivlsomt har løftet butiksomsætningen med mange millioner de pågældende steder.

Dernæst mærker mange danske familier fortsat et stramt budget og mindre købekraft nu end før inflationskrisen. Det gælder især danskere på overførselsindkomster som folkepension, førtidspension mv. som bliver reguleret med to års forsinkelse.   

Supermarkeder i svær kamp

Mens landets omkring 1460 discountbutikker igennem længere tid har haft medvind hos forbrugerne, kæmper supermarkederne omvendt med at vinde de tabte kunder tilbage. 

Tallene fra Danmarks Statistik viser, at supermarkederne i årets første syv måneder har tabt 4,1 pct. af omsætningen i forhold til året før. 

Endnu værre ser det ud for de små købmandsbutikker og kiosker, der er gået tilbage med 5,8 pct. Ofte plejer de små købmænd at klare sig godt over sommerperioderne, men det har ikke været tilfældet i år. Ifølge Danmarks Statistik havde købmænd og kiosker indekstal på 89 i juni og 91 i juli.    

Dagligvarehandlen har undladt at tolke på udviklingen indenfor branchen 'anden detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger', da der bag denne betegnelse gemmer sig en del kæder, som ikke kommer fra dagligvarehandlen.