23948sdkhjf

Én aktør holder sig ude af ny slik-priskampagne i grænsehandlen

Konkurrenterne herhjemme - nord for den dansk-tyske grænse - får formentlig lidt sværere ved at sælge bland selv-slik i større omfang i den kommende tid. 

Grænsehandlens største spiller, Fleggaard, satte nemlig onsdag 18. prisen på bland-selv-slik  ned til 2,99 kr. per 100 gram i både Calle-butikkerne og Fleggaards egne.

Det skriver Jydske Vestkysten.

Herhjemme vil en gængs lav pris være 7,95 kr. per 100 gram.

Da to af Fleggaard-koncernens 13 grænsebutikker i efteråret kørte en kampagne med endnu lavere priser - 1,99 kr. for 100 gram - solgte man ifølge en pressemeddelelse flere ton per dag i hver butik.

Den Coop Danmark-ejede konkurrent Fakta med tre grænsesupermarkeder tager 3,99 kr. per 100 gram og har ingen planer om at gå med på Fleggaards lavere pris på bland selv-slikket. 

- Vi har ingen planer om at følge trop. Hvis vi sætter bland-selv-slik ned tilsvarende, vil vi ikke have nok slik og hænder til at få fyldt op, og det vil skabe dårlig omtale. Det er vores erfaring fra efteråret, hvor der var kolleger, der havde tomme hylder på grund af priskampagnen, siger Kasper Allerman, der er salgsdirektør for Fakta-butikkerne syd for grænsen, til JydskeVestkysten.

Artiklen er en del af temaet Dagligvarer.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063