23948sdkhjf

Lokale åbningsbrag i Min Købmand

Den 20. oktober slår Min Købmand dørene op til 3 ugers åbningsfest. Det sker som et led i Spar Danmarks lancering af ny kædestruktur i efteråret 2013, som skal sikre høj troværdighed overfor kunderne og det koncept de møder i de enkelte kæder i fremtiden.
Min Købmand kommer til at bestå af ca. 200 butikker i hele Danmark – et miks af tidligere Spar, Kwik Spar og et par Super Spar, der i størrelse og beliggenhed matcher Min Købmand-profilen.

Min Købmand er i mange tilfælde den eneste dagligvarebutik i byen, hvor kunderne foretager de daglige indkøb og suppleringer. Der vil fortsat være et Gul Pris sortiment til faste lave priser på hylderne samt ugentlige stærke tilbud og andre tiltag, der gør Min Købmand til et naturligt omdrejningspunkt i byen.

Min Købmand som det lokale omdrejningspunkt
Mange af butikkerne er i forvejen et væsentligt omdrejningspunkt i og for deres by, og der hersker heller ikke tvivl om, at Min Købmand får samme rolle fremover. Den enkelte butik har i høj grad mulighed for at tilpasse sit sortiment til sin placering og rolle i lokalsamfundet, hvor butikken ofte også er et servicecenter for eksempelvis apotek, posthus, har vareudbringning og meget mere.

- Vi er stolte over og glæder os til at lancere Min Købmand-kæden på det danske dagligvaremarked. Vi har store forventninger til kæden, som falder perfekt i tråd med tendenserne i samfundet, hvor der er stigende fokus på at bevare de nære lokalsamfund og øget efterspørgsel efter lokale råvarer. Dermed ikke sagt, at pris ikke også fortsat er en faktor, når kunderne vælger indkøbssted - men det imødekommer Min Købmand med sit sortiment af Gul Pris varer - til faste lave priser, siger adm. direktør Michael Østergård, og tilføjer ”at kunderne i Min Købmand naturligvis fortsat vil møde deres lokale købmand, det vanlige personale og få den samme gode personlige betjening og service, som de er vant til".

Lokale Åbningsbrag
Når Åbningsbraget skydes i gang den 20. oktober, er det med stærke tilbud og aktiviteter i butikkerne, så kunderne, nye som gamle, kan lære den lokale Min Købmand at kende. Der er blandt andet en bonkonkurrence, hvor der hver uge kan vindes mange attraktive præmier – blandt andet rejsegavekort, Ipads, Weber Grill, Kitchen Aid Køkkenmaskiner og gavekort til Min Købmand, så kunderne skal huske at lægge deres bon i postkassen i butikken, hver gang der handles.

Om Min Købmand
Min Købmand er en del af SPAR-kæden og har pr. 20. oktober ca. 200 butikker landet over. Min Købmand er en dagligvarebutik med stor lokal forankring, og købmanden har en stor grad af frihed til at tilpasse sit sortiment og sine aktiviteter til sine kunders behov.
Kommenter artiklen (4)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093