Brand i elektronikbutik
En voldsom brand brød ud på førstesalen over elektronikbutikken Expert i centrum af Jyderup natten til fredag.
- Vi har evakueret nogle sidebygninger med privat lejlighedsbeboelse. Otte personer blev evakueret, men er siden blevet genhuset i egne lejligheder igen, fortæller vagtchef Henrik Møller Nielsen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Branden opstod klokken 02.54 på førstesalen i elektronikbutikken Expert i Skarredsøgade 43. Førstesalen i bygningen er udbrændt, og der er også brandskader i stueplan, oplyser politiet.