23948sdkhjf

Trods 50 procent flere svindelsager: Så mange er shoppeklar til Black Friday

Slutningen af november er de seneste år blevet synonym med shopping og tilbudsfest i takt med, at Black Friday er blevet til Black Week. 

En uge med massevis af tilbud og en gylden mulighed for at spare penge.

Det er der også rigtigt mange danskere, der planlægger at gøre brug af - på trods af, at hver femte dansker har oplevet af blive udsat for svindel i onlinehandel.

Det viser en ny undersøgelse lavet af YouGov for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland. Undersøgelsen konkluderer, at hver anden dansker regner med at shoppe i anledning af Black Friday. 

Den høje andel af danskere, der er blevet udsat for svindel, kommer desværre ikke bag på fagchef for betalingskort i Sparekassen Kronjylland, Jan Mågård.

- Antallet af svindelsager er steget voldsomt det seneste år. I Sparekassen Kronjylland oplever vi, at der er foretaget mere end 50 procent flere kortindsigelser i årets første 10 måneder i forhold til samme periode sidste år. Stigningen giver et tydeligt billede af bekymrende stor svindelaktivitet i år, udtaler Jan Mågård i en pressemeddelelse.

Den 29. november er Black Friday. Forventer du at købe varer på Black Friday i år?
Ja (NET) 52%
Ja, men kun online 26%
Ja, men kun i fysiske butikker 6%
Ja, både online og i fysiske butikker 20%
Nej 40%
Ved ikke 9%

Har du nogensinde oplevet at blive udsat for svindel i forbindelse med online handel?
Ja (NET) 19%
Ja, jeg blev snydt på en udenlandsk hjemmeside 10%
Ja, jeg blev snydt på en dansk hjemmeside 11%
Nej 76%
Nej, har aldrig handlet online 1%
Ved ikke 4%

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079