23948sdkhjf

Denne dagligvarekæde vurderes bedst af kunderne i ny undersøgelse

Rema 1000 overgår konkurrenterne på kundernes vigtigste købskriterier

YouGov har netop offentliggjort vinderen af deres Retailer Award 2024. Vinderen er fundet på baggrund af undersøgelser om dagligvarekædernes ændring i shopperbase, kundernes loyalitet og tilfredshed. 

Og dommen var klar: Rema 1000 udkonkurrerer de andre dagligvarekæder på samtlige af kundernes vigtigste kriterier og ønsker. Det skriver YouGov i en pressemeddelelse. 

De kriterier og ønsker, som kunderne prioriterer højest i undersøgelsen er (rangeret vigtigste først): Frisk frugt og grønt, tydelige priser i butikken, kvalitetsprodukter, ren og ryddelig butik og tillid til produkterne

Alle fem kriterier har kunderne vurderet, at Rema 1000 leverer på, og det betyder altså, at Rema 1000 har den højeste tilfredsheds-score blandt paneldeltagerne. 

Desuden overgår Rema 1000 ifølge meddelelsen generelt andre dagligvarekæder på de overordnede kategorier, som dagligvarekædernes performance bliver vurderet ud fra: Pris, kvalitet, bæredygtighed, udvalg og service. 

Om undersøgelsen:

  • Tallene bygger på en undersøgelse i YouGovs shopperpanel, hvor danske husstande er blevet spurgt om deres holdninger og opfattelse af danske dagligvarekæder. 
  • 2.352 husstande, repræsentative i forhold til alder, region og husstandsstørrelse har besvaret undersøgelsen.

Kilde: YouGov

Rema 1000 vinder igen 

Det er ikke første gang, at Rema 1000 vinder priser som bedste dagligvarekæde. 

Resultatet overrasker derfor heller ikke analytiker hos YouGov, Charlotte Horsten: 

- Rema 1000 har i flere år klaret sig rigtigt godt i forhold til både at tiltrække kunder og levere på de behov og ønsker, som kunderne har. Det ser ud til, at Rema 1000 også formår at holde niveauet trods den store konkurrence blandt dagligvarekæderne. Der, hvor vi kan se, at Rema 1000 klarer sig særligt godt, er i at tilbyde kvalitetsprodukter til en god pris. 

På andenpladsen i undersøgelsen er Føtex og på tredjepladsen Bilka.

Om YouGov: 

  • Hed tidligere CPS GfK
  • Yougov er en international koncern med hovedkvarter i London og 1.800 ansatte på 37 kontorer rundt om i verden. 
  • Dens mission er at give indsigt i, hvad verden tænker. 
  • Alle produkter og tjenester er baseret på en detaljeret forståelse af virksomhedens 26 millioner registrerede personer for at levere detaljeret forbrugerindsigt. 
  • I dagligvaresektoren leverer YouGov analyser, foretaget af eksperter fra YouGov (tidligere CPS GfK), af de oplysninger, som panelmedlemmerne registrerer, når de handler. Det betyder, at analyserne af købsadfærd, tendenser og udviklinger i dagligvarehandlen hele tiden kan laves af opdateret data.

Kilde: YouGov

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094