23948sdkhjf

500 Fona-ansatte tænker over fyreseddel eller lønnedgang

Fona har bogført et underskud på ca. 20 mio. kr. i årsregnskabet. Derfor har ledelsen nu givet 500 fuldtidsansatte, fordelt på 61 butikker over hele landet, et ultimatum.
De 500 fuldtidsansatte i Fona får valget mellem at gå ned i løn eller at blive fyret.

- Vi er ikke stolte af det, lyder det fra Fonas adm. Direktør Michael Kjær ifølge epn.dk.

Fonas ledelse har varslet nedgang i lønnen på 5-10 pct. Det svarer til 2-3000 kr. pr. måned.

Ifølge Michael Kjær, adm. direktør i Fona, skal spareplanen forebygge lukning af flere butikker.

- Vi vil hellere opretholde arbejdspladser, så vores ansatte fortsat har mulighed for at tjene penge, siger han ifølge Børsen.

De 500 fuldtidsansatte vil blive fyret for at blive fri af de nuværende kontrakter. Derefter genansættes de med den nye løn.

Desuden vil 30 blive fyret som følge af, at Fona har valgt at lukke fire butikker helt. Det oplyser arbejderen.dk.

- Vi kan jo ikke bare gøre det her til enhver tid. Vi kan gøre det nu, fordi de ansatte har nogle lønninger, der set med detailhandlens øjne er fornuftige. Ingen kommer under mindstelønnen. Når det er sagt, er det selvfølgelig ikke et spændende budskab at komme ud med. Vi er ikke stolte af det, siger Michael Kjær ifølge epn.dk.

Michael Kær går også selv ned i løn.

- Det gælder alle. Ingen er undtaget, siger han.

De ansatte har 14 dage til at tage stilling til, om de vil gå ned i løn eller blive afskediget. Det oplyser Børsen.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085