23948sdkhjf

Advokater rejser millionkrav mod tidligere ledelse i Lauritz.com

Kuratorer i Lauritz.com vil have 26,6 millioner kroner af tidligere ledelsesmedlemmer i auktionshuset

Advokaterne i konkursboet efter auktionshuset Lauritz.com har rejst et krav på 26,6 millioner mod den forhenværende ledelse i selskabet.

Det skriver Ekstra Bladet på baggrund af en redegørelse udarbejdet af de to kuratorer i konkursboet, Rune Derno og Henrik Selchau Poulsen.

De rejste krav bestrides, lyder det ifølge Ekstra Bladet i redegørelsen.

Advokaterne begrunder kravet med, at ledelsen i kuratellets øjne blandt andet har fortsat driften af selskabet, efter at den burde have været indstillet.

Det gør ifølge kuratorerne ledelsesmedlemmerne erstatningsansvarlige. Det skriver Ekstra Bladet.

Den forhenværende ledelse i Lauritz.com udgøres blandt andet af parret bag auktionshuset, Bengt og Mette Sundstrøm.

Op til Lauritz.coms konkurs var Bengt Sundstrøm bestyrelsesformand, mens Mette Sundstrøm var administrerende direktør.

Tidligere har de to kuratorer desuden anlagt en sag om konkurskarantæne i tre år mod de to og yderligere to medlemmer af den tidligere ledelse.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14