23948sdkhjf

Ny investor: Sportsstjerner flokkes om energidrik

Den etablerede fodboldstjerne Christian Eriksen og tennis-ikonet Caroline Wozniaki er allerede medejere. Og nu kommer der en ny til:

Det er landsholds- og Manchester United-angriberen Rasmus Højlund, der ifølge en pressemeddelelse investerer i firmaet bag energidrikken State.

Højlund har i et stykke tid været en af States mange såkaldte ambassadører i elitesportens verden, og nu har han altså også smidt et ukendt beløb ind for en ejerandel.

- Jeg har brugt States energidrikke i mange år, og der findes simpelthen ikke noget, der kan måle sig med det. At kunne træde ind som medejer og blive en del af virksomheden sammen med både Christian og Caroline, som jeg har set op til gennem hele min karriere, er en stor ære. Jeg glæder mig meget til at være med til at drive State fremad som en del af ejerkredsen, siger Rasmus Højlund i pressemeddelelsen.

Stifteren af State, kommerciel direktør Jon Andersen, kalder det en milepæl for State, at man har fået Rasmus Højlund ombord:

- Samarbejdet markerer et vigtigt skridt for at samle de dygtigste elitesportsfolk med en fælles mission: at skabe bedre præstationer og revolutionere energidrikmarkedet med de bedst mulige produkter - både nu og i fremtiden.

States produkter er ifølge egne oplysninger på hylderne i omtrent 10.000 butikker i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Grønland, Island, Færøerne, Portugal, Frankrig og Schweiz.

STATE DRINKS A/S
Regnskabsår 2023 2022 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning - - -
Bruttofortjeneste 11,0 9,0 3,7
Resultat af primær drift 1,0 2,4 0,2
Resultat før skat 1,1 2,4 0,1
Årets resultat 0,8 1,9 0,1
Balancestatus 30,6 21,2 11,9
Egenkapital 21,8 16,9 8,3
Antal ansatte 17 9 9
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094