23948sdkhjf

Måltidskasse-udbyder bliver eneejer af fabrik med tragisk forhistorie

Aarstidernes Varme Værksted er måske ikke den mest kendte del af den økologiske abonnementskasse-pioner med hjemsted i Barrit på nordsiden af Vejle Fjord.

Men Aarstidernes Varme Værksted, der tidligere hed Delle Kompagniet, er en tilkøbt virksomhed, der startede i 2016 og kort tid efter flyttede til Randers. 

Virksomheden producerer især et større sortiment af frikadeller med og uden kød, men altid med et højt indhold af grøntsager, og det har den tjent gode penge på. Frikadellerne er samtidig både økologiske og glutenfri.  

- Siden sommeren 2021 har Aarstiderne været en del af ejerskabet i Det Varme Værksted i Randers og dermed også en central del af hverdagen. I dag leverer Aarstiderne råvarerne til produktionen, og der samarbejdes om produktudvikling og produktion, da størstedelen af de producerede retter og produkter aftages af Aarstiderne. Det er især økologiske farser, frikadeller og færdigretter, som vi i Aarstiderne både lægger i vores måltidskasser, sælger i vores dagligvarebutik og leverer til vores engros-kunder, siger Aarstidernes adm. direktør Heidi Boye til Food Supply.

Eks-medejer fortsætter 

Fra og med 18. oktober har Aarstiderne overtaget det fulde ejerskab af Randers-virksomheden, efter at to tidligere medejere har solgt deres andele på lidt over en tredjedel samlet.

- Da de to øvrige ejere i Det Varme Værksted, Kim Smed og Brian Hulgaard Christensen, ønskede at afhænde deres ejerandele, var det naturligt for Aarstiderne at købe de resterende andele, så Aarstiderne nu ejer 100 procent. Vi takker dem for et godt samarbejde og fortsætter hverdagen med Brian Hulgaard Christensen, der vil drive produktionen videre, så vi sikrer en kontinuerlig udvikling af grønne måltider til vores kunder og samarbejdspartnere, lyder det fra Heidi Boye.

Kim Smed har frem til salget været adm. direktør i Aarstidernes Varme Værksted, men har er blevet afløst på posten af Thomas Slott, som også er en del af direktionen i Aarstiderne.

Set i lyset af, hvor kort tid Aarstidernes Varme Værksted har eksisteret, ligger der en sjældent tragisk historie bag. 

I virksomhedens første år var det to helt andre personer, Torben Meldgaard og Claus Westergaard-Jensen, som stiftede, ejede og drev Delle Kompagniet. Helt imod enhver sandsynlighed døde begge to med få måneders mellemrum.

Læs også De to stiftere døde pludseligt - men frikadellefabrik er stadig på sporet

Aarstidernes varme værksted ApS
Regnskabsår 2023 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning - - -
Bruttofortjeneste 8,0 5,6 3,2
Resultat af primær drift 3,4 2,7 1,5
Resultat før skat 3,3 2,7 1,5
Årets resultat 2,6 2,1 1,1
Balancestatus 11,6 7,2 5,1
Egenkapital 5,8 4,2 2,2
Antal ansatte 9 7 4
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097