Havnekranerne står stille i de østamerikanske havne - fra New York til Miami - og videre rundt i Den mexicanske Golf. Foto: Getty Images

Den amerikanske havnestrejke, som er gået i gang den 1. oktober 2024, har allerede fået konsekvenser for de danske eksportvirksomheder. Strejken har været undervejs i længere tid og har medført stigende fragtrater. Det har danske virksomheder kunnet mærke.

Det fortæller Peter Bay Kirkegaard, der er seniorchefkonsulent i Dansk Industri.

- De danske virksomheder er velforberedte på strejken, siger Peter Bay Kirkegaard, seniorchefkonsulent i DI. Foto: Søren Nielsen/DI

Det lange tilløb til strejken har også betydet, at danske virksomheder har speedet processen op med at få varerne skibet til USA i tide og opbygget lagre i USA, inden strejken begyndte.

- En stor del af den danske eksport til USA består i virkeligheden af produktion på danskejede fabrikker i USA. Moderselskabet i Danmark sender typisk halvfabrikata, delkomponenter og råvarer til USA, hvor varerne bliver produceret færdige, inden de sælges til amerikanske virksomheder og forbrugere. Det tæller med i den danske eksport, fordi salget faktureres fra Danmark, forklarer Peter Bay Kirkegaard.

- Den del af eksporten bliver i første omgang ikke berørt, da der typisk er en lagerbeholdning, som man kan tære på. Men hvis strejken bliver langvarig, bliver de selvsagt også berørt.

Endelig er der en del danske virksomheder, som eksporterer til USA, men gør via Kina eller andre lande i Asien, hvor de har produktion. De sejler til den amerikanske vestkyst, som ikke er ramt af strejken.

Peter Bay Kirkegaard mener, at strejken især vil komme til at ramme de danske fødevarevirksomheder, som eksporterer til USA. Der er ofte tale om varer med begrænset holdbarhed, så de har ikke haft mulighed for at sende varer på lager i god tid og må se sig om efter andre måder at få varerne frem til USA.

Danmark har også en stor import fra USA; men størstedelen af importen består af services og tjenesteydelser, som foregår digitalt. Derfor vil den del af importen ikke berørt af havnestrejken.

Vant til forstyrrelser

- De danske virksomheder er velforberedte på denne situation, så jeg er umiddelbart ikke bekymret for dem, siger Peter Bay Kirkegaard.

Danske virksomheder har et stærkt kriseberedskab og godt styr på logistikken også i denne situation Peter Bay Kirkegaard

- De seneste år har virksomhederne været vant til at håndtere en lang række forskellige forstyrrelser i forsyningskæderne helt tilbage fra coronatiden, Suez-krisen og senest konflikten ved Det Røde Hav.

- Mit indtryk er, at de danske virksomheder har et stærkt kriseberedskab og godt styr på logistikken også i denne situation; men hvis strejken trækker ud i længere tid, kan det godt komme til at gøre ondt.

I længere tid? Er det 14 dage eller en måned?

- Hvis strejken varer i mere end en måned, vil de fleste danske virksomheder med eksport til USA få problemer. Så vil deres lagre være tømte, siger Peter Bay Kierkegaard.

Ingen forsoning

Han er ikke klar over, hvor stejlt parterne står over for hinanden, men umiddelbart virker det ikke som om, der kan komme en hurtig forsoning.

Seneste udmelding fra fagforeningen ILA er, at de har afvist et tilbud om en lønstigning på 50 procent fra arbejdsgiverforeningen. Kravet er fortsat en lønstigning på 77 procent og en tredobling af medarbejdernes pensionsordninger. Desuden vil de have stoppet arbejdsgivernes ønske om automatisering af terminalerne.

Største eksportmarked

Den danske handel med USA har en værdi på knap 300 milliarder kroner. USA er i dag blevet Danmarks største eksportmarked; men en stor del af eksporten repræsenterer varer, som for eksempel er produceret eller samlet i USA, men faktureret fra Danmark.

- Derfor kan det godt se værre ud end det i virkeligheden er, hvis man bare kigger på tallene, mener Peter Bay Kirkegaard.