23948sdkhjf

Magasin skyder yderligere millioner i sine varehuse

Magasin du Nord vil smide et større millionbeløb ind i sine eksisterende varehuse, samtidig med at man satser på et mindre og mere lokalt butikskoncept

I weekenden åbner Magasin du Nord i Hillerød den første af en række lokale butikker i et tidligere annonceret millionsats

Og nu gør stormagasinskæden klar til at skyde yderligere et trecifret millionbeløb ind i sine eksisterende varehuse, skriver Finans, der har snakket med adm. direktør i Magasin du Nord, Peter Fabricius. 

Magasin du Nord

  • Magasin du Nord blev stiftet tilbage i 1886 i Aarhus.
  • I dag tæller kæden syv stormagasiner - fire på Sjælland, ét på Fyn og to i Jylland. 
  • Magasin du Nord ejes i dag af Peek & Cloppenburg, der købte kæden i 2021. 
  • Stormagasinkæden omsatte i 2023 for næsten tre mia. kr. 

Kilde: Magasin du Nord

Helt konkret vil Magasin du Nord skyde 220 mio. kr. ind i "modernisering og opgradering af butikkerne" - blandt andet i varehusene i Lyngby og Aarhus. 

- Op til coronatiden var vores selskab præget af uro om det daværende ejerskab, og siden kom vores nye ejer ind lige efter pandemien. Derfor har vi haft nogle år med kun de mest nødvendige investeringer, men nu er vi klar til at skrue op. De fysiske butikker er afgørende. Derfor skal vi investere, siger Peter Fabricius til Finans. 

Small Store

Mens de store varehuse, som Magasin du Nord driver syv af, altså står over for en større overhaling, skal Peter Fabricius også fokusere på "Small Store"-forretningsbenet, som han præsenterede i starten af august. 

Onsdag 25. september åbner han officielt den første af slagsen i Hillerød, men på lørdag tager man forskud på åbningen - og det ser direktøren frem til. 

- Vi glæder os rigtig meget til at se vores nye forretningskoncept udfolde sig i Hillerød, hvor vi vil gøre vores for at være en aktiv del af lokalområdet og handelslivet i byen. Vi ønsker at skabe en ramme, hvor kunderne kan lade sig inspirere og få en særlig oplevelse hver gang de besøger os, udtaler Peter Fabricius, der tidligere har slået fast, at butikskonceptet er en "nødvendig platform for ekspansion i alle de relevante lokale markeder". 

I starten af året købte Magasin du Nord desuden den ejendom i Aalborg, som kædens varehus er placeret i. Købsprisen var i første omgang hemmelig, men er siden blevet afsløret. 

Læs mere om det her

AKTIESELSKABET TH. WESSEL & VETT. MAGASIN DU NORD
Regnskabsår 2023 2022 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 1971,9 1934,6 2340,7
Bruttofortjeneste 645,4 641,6 767,6
Resultat af primær drift 57,7 90,0 156,9
Resultat før skat 72,7 85,8 151,6
Årets resultat 57,1 67,9 117,2
Balancestatus 1449,6 1668,9 1406,5
Egenkapital 660,5 603,4 550,5
Antal ansatte 1072 1084 1073
Kilde: CVR

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125