23948sdkhjf

Ganni vinder kopisag mod amerikansk konkurrent

Sø- og Handelsretten har afgjort, at Ganni har fået krænket designrettigheder af amerikanske Steve Madden

Den amerikanske skokoncern Steve Madden har fået forbud mod at sælge en bestemt ballerinasko i Danmark, efter at Ganni har anklaget koncernen for at kopiere design.

Det fremgår af en dom fra Sø- og Handelsretten.

Steve Madden skal desuden betale sagens omkostninger på 375.750 kroner.

Ganni har hevet Steve Madden i retten, fordi det danske modeselskab mener, at den amerikanske koncern har kopieret designet af en sko med navnet "Buckle Ballerina".

Sø- og Handelsretten behandlede dommen 23. juli. Dommen er faldet fredag.

Retten har vurderet, at det er usandsynligt, at Steve Maddens "Grand Ave"-sko er designet uden kendskab til Gannis design.

- Navnlig skoens overordnede form, hælen og sålens kantethed samt ankel- og topstropperne, der er dekoreret med spænder og nitter, er proportioneret på samme måde som Buckle Ballerina-skoen, lyder det i dommen.

Tidligere retssag

Retten har desuden slået fast, at Ganni ejer rettighederne til designet.

Tidligere har Steve Madden lagt sag an mod Ganni ved en domstol i New York.

Steve Madden beskylder ifølge DetailWatch, som har set stævningen, Ganni for uretmæssigt at påstå, at den amerikanske skokoncern har krænket selskabets rettigheder.

Desuden beskylder Steve Madden ifølge DetailWatch Ganni for at have "chikaneret" forhandlere. Det skal være sket ved at sende et brev til en række forhandlere, hvor Ganni kræver salg af en specifik Steve Madden-sko stoppet.

Ganni har oplyst til Sø- og Handelsretten, at "Buckle Ballerina" har givet en omsætning på over 13 millioner kroner til modeselskabet.

Det er designeren Emmelie Karlström, som har designet skoen, mens hun arbejdede for Ganni i Paris.

I retten har hun forklaret, at designprocessen varede omkring to uger fra start til første råskitse. Herefter tegnede hun i hvert fald 100 skitser, har hun forklaret.

Ifølge designeren var skoen ikke en succes til at starte med, men efter omkring et halvt til et helt år blev den en stor succes.

GANNI A/S
Regnskabsår 2023 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 851,6 807,9 648,5
Bruttofortjeneste 213,1 220,2 209,1
Resultat af primær drift 77,0 102,2 123,6
Resultat før skat 65,5 118,3 151,3
Årets resultat 46,3 94,8 122,3
Balancestatus 548,6 535,6 413,6
Egenkapital 415,4 390,9 314,2
Antal ansatte 172 171 135
Kilde: CVR

Ikke brugt som inspiration

Emmelie Karlström har været designer i 14 år og designet til "Buckle Ballerina" er hendes mest succesfulde design, har hun forklaret.

I forbindelse med retssagen har Ian Funk, som er præsident for internationalt salg hos Steve Madden, forklaret, at Gannis sko ikke er blevet brugt som inspiration for Steve Maddens design.

Han har desuden forklaret, at Danmark er et lille marked for Steve Madden. Koncernen har solgt under 1000 eksemplarer af den pågældende sko i Danmark, lyder det.

Steve Madden har ifølge dommen et årligt salg på over to milliarder dollar på verdensplan. Det svarer til cirka 13,7 milliarder kroner.

I 2023 havde Ganni en omsætning på 1,2 milliarder kroner, viser selskabets regnskab.

Se nøgletal for:
Læs mere om: retssag detailhandel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.635