23948sdkhjf

Skuespillers modebrand tilføjer prominent sangerinde til ejerkredsen

Egentlig var modeselskabet gået konkurs allerede i 2022

Men Cozy by JZ genopstod i månederne derefter, denne gang som Cozy ApS - blandt andet på baggrund af en investering fra den Løvens Hule-kendte serieinvestor, Birgit Aaby, beskrev Ekstra Bladet dengang. 

Konkursen slæbte en milliongæld efter sig, kunne mediet berette i tiden efter Cozys genopståen - og selvom regnskaberne i både 2022 og 2023 i det nystiftede selskab ikke ligefrem viser tegn på forbedring, blæser der ikke desto andre vinde over Cozy ApS. 

Således er også den prominente sangerinde Medina nu gået ind i projektet. Det fremgår af et opslag af Julie Zangenberg på Instagram. 

"Vi er enormt glade for at kunne dele med jer, at sangerinden, forretnings-kvinden og ikonet Medina kommer til at indgå i Cozy´s ejerkreds! Medinas og Cozy’s visioner og ønsker for verden er på mange måder ens, og vi synes dette er et fantastisk og meningsfyldt match," lyder det blandt andet i opslaget. 

Investeringen fremgår endnu ikke af CVR, og deraf er det heller ikke offentligt endnu, hvor stor en ejerandel sangerinden har købt ind på. 

I skrivende stund ejer Julie Zangenberg dog 70 procent af selskabet, mens Birgit Aaby sidder på de sidste 30 procent gennem et familieejet holdingselskab, Aaby-Bruun ApS. 

Cozy ApS har i de seneste to regnskabsår tabt over én mio. kr. på bundlinjen - og egenkapitalen er ligeledes i rød. 

Selskabet har dog, jf. CVR, for ganske nyligt fået tilføjet frisk kapital, som holder hånden økonomisk under modevirksomheden - for nu. 

"Selskabet har tabt mere end 50% af kapitalen og er derfor omfattet af selskabslovens regler vedr. kapitaltab. Selskabets ledelse forventer, at selskabet vil kunne reetablere kapitalen ved egenindtjening," lyder det i årsrapporten. 

Cozy ApS
Regnskabsår 2023 2022
Valuta DKK DKK
Nettoomsætning - -
Bruttofortjeneste 418.394 138.746
Resultat af primær drift -851,066 -570.427
Resultat før skat -865.090 -573.773
Årets resultat -677.282 -447.683
Balancestatus 924.192 1.339.910
Egenkapital -1.084.965 -407.683
Antal ansatte 3 2
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Læs mere om: mode
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.714