23948sdkhjf

Madspildssupermarked oplevede stigning på over 8000 procent

Der kommer stadig efterdønninger fra forsvarsminister Troels Lund Poulsens (V) melding om et forøget beredskab for danskerne. 

Og dét endda selvom udmeldingen efterhånden er halvanden uge gammel. 


Læs også: Supermarkeder har fordoblet salg af vand efter beredskabsråd


Også hos fødevarevirksomheden Motatos har man nemlig oplevet en markant stigning i antallet af søgningerne på dåsemad og det såkaldte 'prepping'-mad, som har lang holdbarhed og kræver minimal tilberedning i tilfælde af en krisesituation. 

Motatos

  • Motatos er en europæisk fødevare e-handel og impact-virksomhed.
  • Sælger føde- og forbrugsvarer, som ellers ville blive smidt ud - eksempelvis som følge af holdbarhedsdato, overproduktion eller sæsonudsving.
  • Virksomheden arbejder med en forretningsmodel, der er fuldt på linje med det globale bæredygtighedsmål 12.3: At verdens madspild skal halveres inden år 2030.
  • Figurerer på Financial Times' liste over Europas hurtigst voksende virksomheder.

Kilde: Motatos

Det fortæller Motatos til RetailNews. 

Således er eksempelvis af antallet af brugere, der er kommet igennem til Motatos' hjemmeside efter at have googlet "dåsemad", steget med 8150 procent - mens salget af "prepping"-fødevarer er steget med 138 procent. 


Læs også: Butikker oplever eksplosion i salg af grej til nødberedskab


- Siden forsvarsministerens udmelding forrige lørdag, er prepping-mad vitterligt fløjet ud fra vores virtuelle varehylder. Det mest bemærkelsesværdige er, at salget af supper er vokset med næsten 600 procent, forklarer chef for e-commerce, Luise Mikkelsen. 

Hun tilføjer, at produkter som bønner, dåsetomater og vand også er steget markant i popularitet i Motatos' udvalg. 

Her er myndighedernes krise-tjekliste

  • Drikkevand 
  • 3 liter pr. person pr. døgn.
  • Evt. vand til husdyr.
  • Mad
  • Mad til tre døgn, der er langtidsholdbar og let at tilberede.
  • Medicin og førstehjælp 
  • Nødvendig medicin for husstanden.
  • Førstehjælpskasse.
  • Evt. jodtabletter for personer under 40 år samt gravide og ammende.
  • Hygiejneartikler
  • Toiletpapir.
  • Hånddesinfektion.
  • Bleer, bind/tamponer eller andet relevant for din husstand.
  • Varme
  • Tæpper, dyner, varmt tøj 
  • Andre fornødenheder
  • Powerbank eller batteripakke til f.eks. din mobiltelefon.
  • Lommelygte.
  • Batterier.
  • Fysiske betalingskort (husk pinkode) og evt. kontanter i mønter og små sedler.
  • Evt. stearinlys og tændstikker.
  • Særlige behov 
  • Er der børn eller ældre i husstanden?
  • Bor du udsat ift. f.eks. oversvømmelser?
  • Har du alternative transportmuligheder i tilfælde af f.eks. oversvømmelser?
  • Kan du hjælpe eller få hjælp af familie, naboer og venner? 
  • Kommunikation
  • FM-radio, der kører på batterier/håndsving/solceller (eller evt. din bilradio).

Kilde: Beredskabsstyrelsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08