23948sdkhjf

Udvider med opkøb nummer to på et år: Har "skabt noget helt særligt"

Strømpevirksomheden MpDenmark fra Herning køber nu brandet Dear Denier. 

Det danske brand, der især er kendt for strømpebukser med en klar grøn profil, skal understøtte ambition om global vækst. 

Det oplyser MpDenmark i en pressemeddelelse.

For knap et år siden udvidede MpDenmark med brandet GoBabyGo til de mindste børn. Nu vokser virksomheden igen ved opkøb af brandet Dear Denier fra København. 

Dear Denier har siden starten for 12 år siden haft fokus på genanvendte materialer, forlænget levetid gennem design og produktionsteknikker, ansvarlig produktion, vedvarende energikilder, affaldssortering og energieffektiv distribution.

Efter købet af brandet Dear Denier står mpDenmark bag mærkerne MpKids, Melton, GoBabyGo, Sneakyfox, MpWoman og altså Dear Denier.

- Dear Denier har skabt noget helt særligt, og vi glæder os til at bringe brandet længere ud i verden og føre deres brand-DNA og grønne initiativer videre. Det stærke fokus på kvalitet, pasform, innovation og miljø matcher perfekt vores egne strategiske værdisæt, udtaler Louise Fjord, kommerciel direktør hos MpDenmark.

MP DENMARK A/S
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning - - -
Bruttofortjeneste 29,9 27,3 -
Resultat af primær drift 10,5 9,2 -
Resultat før skat 9,9 10,0 5,3
Årets resultat 7,7 8,1 -
Balancestatus 60,1 60,2 60,3
Egenkapital 43,1 35,4
Antal ansatte 27 23 -
Kilde: CVR

Stolthed og ære

Grundlægger af Dear Denier, Katrine Drost Lewinsky og medejer Frederik Drost Lewinsky, har igennem hele virksomhedens levetid "sat en ære i at skabe et brand, der ikke kun værner om miljøet, men også leverer produkter af høj kvalitet".

- Vi er stolte over det, vi har opnået med Dear Denier gennem 12 år. Vi har været med til at ændre forbrugerens holdning til strømper og strømpebukser. Vi har skabt et brand, der både har en luksuriøs og en miljøvenlig position med mange loyale kunder. Og det på et område, der ellers er kendetegnet ved køb og smid væk samt lav loyalitet, siger Katrine Drost Lewinsky.

Katrine Drost Lewinsky og Frederik Drost Lewinsky vil fremover ikke være en del af driften i Dear Denier.

MpDenmark blev i 2022 delvist opkøbt af kapitalfonden Vækst-Invest. Ud over Vækst-Invest er der yderligere fem medejere, hvoraf tre sidder i bestyrelsen og to i direktionen; Hans-Henrik Olsen, CEO, og Louise Fjord, CCO.

Dear Denier ApS
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning - - -
Bruttofortjeneste 0,6 0,8 0,3
Resultat af primær drift -0,2 0,4 0,1
Resultat før skat -0,2 0,4 0,1
Årets resultat -0,2 0,3 0,0
Balancestatus 1,2 1,4 1,0
Egenkapital 0,1 0,5 0,2
Antal ansatte 3 1 1
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Læs mere om: opkøb detailhandel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.729