23948sdkhjf

Modegigant åbner butik nummer to i Danmark i europæisk offensiv

På verdensplan tæller kæden over 3700 butikker - men i Danmark er der i skrivende stund kun én. 

Det bliver der lavet om på til efteråret, når det japanske tøjmærke Uniqlo åbner sin anden butik i Danmark - som en del af en større europæisk ekspansion.

Det skriver Uniqlo i en pressemeddelelse. 

Tøjbrandet har rødder tilbage til 1949, men entrerede første gang Danmark i 2019, da man åbnede på Strøget i det centrale København. Et år tidligere åbnede man den første butik i Sverige.  

- Det er fem år siden, vi åbnede vores første butik i København, og med dens succes er det tydeligt, at vores danske kunder resonerer godt med Uniqlos LifeWear-filosofi, der er inspireret af japanske værdier om kvalitet, holdbarhed og enkelhed. 

- Butikkerne er hjertet i vores forretning, og vi ønsker fortsat at åbne fysiske butikker - ikke mindst i Skandinavien og på den måde gøre LifeWear tilgængeligt for endnu flere mennesker, udtaler vicedirektør i Uniqlo Skandinavien, Nikolina Johnston. 

Den nye danske butik åbner i Fisketorvet, hvor tøjbutikken kommer til at strække sig over 750 kvadratmeter og to etager. 

Butikken er i øvrigt en del af større europæisk oprustning, hvor Uniqlo alene i foråret har åbnet fem nye butikker rundt omkring i Europa. 

Den endelige åbningsdato for Uniqlo-butikken i Fisketorvet er ikke lagt fast endnu. 

Uniqlo-koncernen omsatte i det seneste regnskabsår for omtrent 2766,5 mia. japanske yen - svarende til cirka 121 mia. danske kroner. 

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.046