23948sdkhjf

"Tilfredsstillende" år udløser rekordhøj bonus til Brugsen-uddelere

Som den eneste af forretningsgrenene i Coop-koncernen havde Brugsen, hvad dagligvaregiganten betegnede som et "tilfredsstillende" år. 

Det er ikke specificeret, hvad et "tilfredsstillende" regnskabsår for de Coop-ejede Brugsen-butikker indebærer, men i hvert fald har det været nok til at udbetale en rekordhøj bonus for 2023. 

Det skriver Brugsens kædedirektør, Torben Blom Andersen, på LinkedIn

"Det kan vi først og fremmest takke uddelerne og medarbejderne i vores butikker for. De er gået foran med salgsglæde i salgsklare butikker, ansvarlig driftsstyring, god ledelse og stærkt samarbejde. Alt dette krydret med et højt serviceniveau til kunderne, så butikkerne fungerer som naturlige samlingspunkter i de lokalsamfund, hvor de er," skriver han i et opslag. 

Torben Blom Andersen oplyser til RetailNews, at man "ikke opgiver konkrete tal" for den udbetalte bonus, men "at der er tale om cirka en fordobling i forhold til det hidtil højeste bonusbeløb i vores kæde".

- Det er et udtryk for, at det har været et tilfredsstillende år for Brugsen/Dagli'Brugsen, tilføjer han. 

Bonussen udbetales på baggrund af de resultater, den enkelte uddeler har skabt i sin butik, og ifølge Torben Blom Andersen har det også affødt bonusudbetalinger i de seneste regnskabsår. 

- Det har vi gjort i forskelligt omfang hvert år, men altså ikke så meget som i 2023, konstaterer han. 

Coop Danmark og de selvstændige brugsforeninger driver samlet set 945 dagligvarebutikker på landsplan.

Af disse er cirka 275 en del af Brugsen/Dagli'Brugsen-kæden, 235 har SuperBrugsen-facade, 65 har Kvickly-ditto, mens den suverænt største kæde i Coop-regi er discountsatsningen 365discount. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: dagligvarehandel Bonus
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.739