23948sdkhjf

Dag 1 efter Irmas farvel: Her åbner ni nye SuperBrugsen-butikker

Torsdag blev Irma endegyldigt lagt i graven, og fredag har den i stedet stået på ni butiksgenåbninger for Coop

Et decideret 'big bang' blev det nok aldrig. 

Men ni butiksåbninger i samme kæde på én og samme dag er alligevel en præstation. 

Følgende ni butikker åbnede som SuperBrugsen 3. maj

  • Irma Hørsholm Midtpunkt
  • Irma Søborg Hovedgade
  • Irma Ordrupvej
  • Irma Østerport St.
  • Irma Frederiksborggade
  • Irma Amager Center
  • Irma Svanemøllen
  • Coop Codanhus
  • Coop Hinnerup

Kilde: Irma/Coop

Det formåede Coop at gennemføre fredag morgen, da syv tidligere Irma-butikker og to forhenværende Coop-ditto officielt genåbnede som nye SuperBrugsen'er. 

Det beskriver Coop-koncerndirektør, Allan Kristoffersen, også på LinkedIn, hvor han kalder det "en festdag for hele Coop og især for SuperBrugsen". 

De store planer om en 250 butikker stor Coop-kæde blev lagt i graven af OK, da energiselskabet proklamerede sit indtog i Coop med en økonomisk redningspakke til den nødlidte dagligvarekoncern. 

- Vores erfaringer viser, at kunderne foretrækker SuperBrugsen og Kvickly. Det tager vi konsekvensen af og sætter nu fuld fokus på vores kendte brands. Det betyder også, at de tilbageværende Irma-butikker bliver til SuperBrugsen i stedet for til Coop-kædebutikker, udtalte tidligere Coop-direktør, Kræn Østergaard Nielsen, tilbage i april. 

Det var således et krav fra OK's side, at Coop-kæden ikke kunne bestå - og derfor måtte den grønne kæde lade livet, inden konceptet for alvor havde fundet sin plads i markedet. 

- Det ville have været alt for dyrt at rulle et helt nyt brand ud i hele Danmark med den markedsføring, det vil kræve. Så der var ikke penge til det, og der er heller ikke penge til det fremadrettet, har OK-direktør Michael Løve tidligere udtalt. 

Den nye aftale, Fremtidens Coop v. 2.0

  • OK og Coop Amba tilfører Coop Danmark 2 mia. kr. - aftalen blev endeligt vedtaget på et landsrådsmøde 19.-20. april og afventer ny Konkurrencestyrelsens godkendelse. 
  • Aftalen har fået navnet "Føniks" - som en reference til "et mytisk fabeldyr, der genfødes i sin egen aske og rejser sig til at blive stærk og sund".

  • Aftalen betyder, at Coop Amba og OK deler ejerskabet af Coop 50/50, men OK har den bestemmende ejerandel. 

  • Coop har lukket Coop-kæden igen, som havde bestået af to testbutikker.
  • I stedet skal der i fremtiden kun satses på SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount. 
  • Kræn Østergaard Nielsen er fratrådt som adm. direktør i Coop - Jeff Gravenhorst har taget over som arbejdende bestyrelsesformand. 
  • Ny næstformand i Coop Danmark (afløser Lasse Bolander) bliver Michael Løve, der er adm. direktør i OK. 

Kilde: Coop

RetailNews har samlet alle artikler fra de seneste dages dækning af Irma-kædens lukning i Danmark i temaet "Farvel til Irma-kæden". Det tema kan du som læser tilgå via linket nedenfor.

Artiklen er en del af temaet Farvel til Irma-kæden.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.775