23948sdkhjf

Ny Coop-redningsplan har fået sit navn: Men indholdet er stadig hemmeligt

OK's milliarder skal redde Coop fra afgrundens rand - og nu har redningsplanen fået et officielt navn. 

Det skriver Børsen

Den nye aftale

  • OK og Coop Amba tilfører Coop Danmark ca. 2 mia. kr. - aftalen ventes endeligt vedtaget på et landsrådsmøde 19.-20. april.
  • Aftalen har fået navnet "Føniks" - som en reference til "et mytisk fabeldyr, der genfødes i sin egen aske og rejser sig til at blive stærk og sund". 
  • Aftalen betyder, at Coop Amba og OK deler ejerskabet af Coop 50/50, men OK har den bestemmende ejerandel (2/3 af stemmerne). 
  • Coop lukker Coop-kæden igen, som hidtil har bestået af to testbutikker.
  • I stedet skal der i fremtiden kun satses på SuperBrugsen, Kvickly, Brugsen og 365discount. 
  • Kræn Østergaard Nielsen fratræder som adm. direktør i Coop, når aftalen er vedtaget.
  • Konstitueret direktør bliver Jeff Gravenhorst, der er formand i Coop Danmark. 
  • Ny næstformand i Coop Danmark (afløser Lasse Bolander) bliver Michael Løve, der er adm. direktør i OK. 

Kilde: Coop Danmark

Redningsplanen har fået navnet "Føniks", som er en reference til det mytiske fabeldyr, "der genfødes i sin egen aske og rejser sig til at blive stærk og sund", skriver Børsen. 

Det bliver dog ikke den siddende direktør, Kræn Østergaard Nielsen, der skal føre Coop ud af dyndet. Han trækker sig, hvis landsrådet i denne weekend stemmer for OK's indtog i dagligvaregiganten. 

Sådan fordeles de 2 mia. kr. til Coop Danmark

  • Coop Amba indskyder op mod 500 mio. kr. kontant i Coop Danmark - pengene kommer blandt andet fra salg af Coop Bank.
  • Coop Ambas kursuscenter Severin i Middelfart overgår til Coop Danmark.
  • Coop Amba eftergiver gæld på 350 mio. kr. til Coop Danmark. 
  • OK indskyder omkring 700 mio. kr. kontant i Coop Danmark. 
  • OK køber Coop-byen til en samlet værdi på 565 mio. kr. 
  • I alt: 2115 mio. kr. 

Kilde: OK og Coop Danmark

Og af den årsag er detaljerne i milliardplanen stadig også hemmelige, siger informationsdirektør i Coop, Jens Juul Nielsen. 

- Principperne i den nuværende plan med en forenkling af Coop fortsætter. Det bliver den nye ledelse, der kommer til at konkretisere planen over de kommende fem år, siger han til Børsen.

Han hentyder her til, at den nye aftale mellem OK, Coop Danmark og Coop Amba - sammenfattet i et forståelsespapir "Forenet om forretning" - bygger oven på den eksisterende milliardstrategi "Fremtidens Coop", der blev sat i værk i januar sidste år. Den skulle løbe til 2027. 

Fremtidens Coop v. 2.0

  • Coop præsenterede i slutningen af januar 2023 strategien "Fremtidens Coop", der involverede følgende:
  • Man ville samle de største butikker fra kæderne Kvickly, SuperBrugsen og Irma i én kæde, som skulle hedde Coop.
  • Den plan er efterfølgende - med den nye aftale - blevet justeret. 
  • Coop-kæden droppes igen - og i fremtiden skal Coop stå på fire forretningsben: 
  • SuperBrugsen, Kvickly, 365discount og Brugsen. 
  • Indtil januar 2023 havde man Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Fakta, 365discount, Irma, Coop.dk Shopping ogCoop.dk MAD.

Kilde: Coop

Hvis OK's milliarder bliver skudt ind i Coop, og OK-profiler som Michael Løve og Thor Skov Jørgensen gør sit indtog i Coop Danmarks bestyrelse, kommer den nye strategiaftale altså til at løbe indtil 2029. 

RetailNews har samlet alle artikler om de seneste dages Coop-nyheder i temaet "Coop på nye hænder". Det tema kan du som læser tilgå via linket nedenfor.

Artiklen er en del af temaet Coop på nye hænder.

Se nøgletal for:
Læs mere om: dagligvarehandel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.061