23948sdkhjf

Ny kvalitetsdirektør i Tulip

Nuværende kvalitetsleder i Tyskland, Michael Larsen, overtager jobbet som kvalitetsdirektør i Tulip Food Company.
Michael Larsen (Foto:Tulip)

Michael Larsen (Foto:Tulip)

Tulip Food Companys nuværende kvalitetsleder i Tyskland, Michael Larsen, overtager jobbet som kvalitetsdirektør i virksomheden, når nuværende kvalitetsdirektør Carsten Christensen går på efterløn den 1. oktober.

- Kvalitet og fødevaresikkerhed er to helt afgørende parametre for Tulip. Vi har derfor været igennem en omfattende proces med både interne og eksterne kandidater for at sikre os, at vi fandt den helt rigtige person til jobbet, og jeg glæder mig i den forbindelse over, at vores interne kandidat var stærkest i et imponerende felt af ansøgere, siger administrerende direktør Kasper Lenbroch.

Michael Larsen kom til Tulip fra et job som Food Sector Manager i Bureau Veritas, da han blev ansat i Tulip den 1. juni 2011, og han har i løbet af sin ansættelse bidraget markant til at styrke kvalitetsarbejdet. Han er fagligt meget stærk og har indgående kendskab til arbejdet i en kvalitetsafdeling.

Derudover har Michael Larsen et meget stort kendskab til Tulip på grund af sin nuværende ansættelse i virksomheden.

- Michaels kendskab til Tulip en stor fordel, og jeg ser frem til, at Michael kan videreudvikle Tulips kvalitetsarbejde yderligere, så virksomheden også fremover vil være kendetegnet ved et meget højt niveau, når det handler om kvalitet og fødevaresikkerhed, siger Kasper Lenbroch.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063