23948sdkhjf

Detailbutikker bliver hvidvaskcentraler, frygter ekspert

Om lidt over et år er det slut med 1000-kronesedlen i Danmark. 

Det har medført en forøget aktivitet i landets detailbutikker, som har modtaget markant flere af de snart forældede kontanter end tidligere. 

Det skriver DR, der har talt med De Samvirkende Købmands direktør, Jannick Nytoft. 

Han har en mistanke om, at en del af de personer, der har 1000-kronesedler liggende, "ikke har lyst til at gå i banken, og som hellere vil bruge ens lokale butik som vekselkontor". 

Underforstået, at det er kreative kriminelle, der formentlig står bag en lang række af de betalinger, som De Samvirkende Købmænds medlemmer har registreret med den udgående pengeseddel. 

De Samvirkende Købmænd

  • De Samvirkende Købmænd er en brancheorganisation for danske købmænd.
  • Medlemskredsen omfatter ca. 1.500 supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience.
  • DSK har også samtidig et samarbejde med de to grossister i den frie sektor - Dagrofa og REMA Distribution.
  • DSK’s formål er at passe godt på den danske købmand - mere formelt formuleret er DSK’s erklærede formål at skabe de bedst mulige vilkår for selvstændige forretningsdrivende i dansk dagligvarehandel.

Kilde: De Samvirkende Købmænd

Hvidvaskekspert Jakob Dedenroth Bernhoft siger til DR, at forbryderne udmærket er klar over reglerne på området - og han peger derfor på detailbutikker som et oplagt mål for deres gerninger. 

- De bliver jo sådan set hvidvaskcentraler. Forstået på den måde, at det er dem der i dag tager imod de her sorte penge og veksler dem, så de kriminelle fortsat har kontanter, som de kan bruge, siger Jakob Dedenroth Bernhoft til mediet. 

Ifølge tal fra Nationalbanken er 35 procent af alle 1000-kronesedler i markedet ude af omløb. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: kontanter detailhandel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.675