23948sdkhjf

Nærmer sig rekordniveau: Så mange i dagligvarehandlen forventer prisfald

Et overordnet prisfald på mellem tre og fem procent i dagligvarehandlen. 

Det er, hvad Dansk Erhverv forventer sig af branchen i den kommende tid. Den forudsigelse kommer organisationen med på baggrund af "at de globale fødevarepriser og de danske producentpriser er faldet pænt over det seneste år", skriver Dansk Erhverv i en pressemeddelelse. 

Og udmeldingen stemmer overens med tal fra branchen, viser data fra Danmarks Statistik. 

Her viser tal, 56 procent af de detailvirksomheder, der beskæftiger sig med fødevarer, forventer at sænke priserne yderligere inden for de kommende tre måneder. 

Det er kun to procentpoint fra rekordniveauet i oktober 2023, hvor det var 58 procent af virksomhederne, der forventede det samme. 

- Det er naturligvis en rigtig god nyhed, der viser at de danske forbrugere fortsat kan forvente prisfald på en lang række varer. Der er særligt udsigt til et fortsat prisfald på fødevarer, men også andre varer som møbler og elektronik viser tegn på prisfald i øjeblikket, skriver Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, i en kommentar. 

Han tilføjer dog, at man som forbruger i dagligvarehandlen ikke skal forvente at kunne handle ind til samme priser som før inflations- og energikrisen. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25