Direktørpost i stor detailkæde står stadig åben
Det kom som et lyn fra en klar himmel.
Den mangeårige Biltema-direktør Jacob Borring Møller meddelte tidligere på måneden, at hans tid som førstemand for den vækstende detailkæde var slut.
Det skete i et opslag på LinkedIn.
Han nåede syv år på posten som administrerende direktør - og i alt 12 år i koncernen.
Siden er posten som direktør blevet varetaget af Henrik Anhammer, der er regionschef i Sverige - men det er kun en midlertidig ordning.
Over for DetailWatch oplyser marketingschef Rikke Antonsen, at "vi vil snart påbegynde rekrutteringsprocessen af en ny direktør til Biltema Danmark".
Ingen af de to parter har efterfølgende ønsket at gå ind i, hvorfor Jacob Borring Møller er stoppet som direktør i detailkæden.
Han havde sidste arbejdsdag 31. januar.
Regnskabsår | 2022 | 2021 | 2020 |
Valuta | mio. DKK | mio. DKK | mio. DKK |
Nettoomsætning | 841,3 | 773,4 | 825,5 |
Bruttofortjeneste | 153,8 | 131,9 | 130,0 |
Resultat af primær drift | 51,8 | 40,6 | 43,3 |
Resultat før skat | 51,6 | 40,0 | 42,9 |
Årets resultat | 40,2 | 31,2 | 33,5 |
Balancestatus | 304,8 | 270,2 | 259,3 |
Egenkapital | 245,7 | 205,5 | 174,3 |
Antal ansatte | 250 | 225 | 219 |
Kilde: CVR |